I forbindelse med temaet ”Mor” i medlemsbladet Klods Hans, stillede jeg i 2021 fem spørgsmål om mødre til Kim Fupz Aakeson.
1
Du har skabt nogle ret uforglemmelige mødre i dine bøger gennem tiden – her tænker jeg fx på Vitellos kølige, men altid kærlige, rødvinsdrikkende mor, den pinlige vampyr-mor Mona i billedbogen Mig og min mor og Emilie og Emilies far og selvfølgelig den madglade titel-karakter i din billedbog Mor. Hvad er der ved de mødre, der gør dem så interessante at skrive om?
Det, der er så appetitligt med et begreb som MOR, er, at der er så mange forventninger, så mange forestillinger, så mange traditionelle dyder, man kan drille, twiste, respektere, udfordre – vi snakker Ødipus, Mor Er Den Bedste i Verden, H. C. Andersens fortælling om en moder, der vrister sit barn fri afDødens greb, Jomfru Maria og så videre og så videre. Og så har vi alle sammen en mor i vores liv, på den ene eller anden måde, det gør det jo bare nemt at relatere.
Det, der er så appetitligt med et begreb som MOR, er, at der er så mange forventninger, så mange forestillinger, så mange traditionelle dyder, man kan drille, twiste, respektere, udfordre.
2
Apropos Vitellos mor … Jeg læste et sted, hvor hun blev kaldt ”en af de mest helstøbte, kærlige og troværdige portrætter af en mor, der findes i dansk børnelitteratur”. Hvad (eller hvem) inspirerede dig til hende?
Hæ, Vitellos mor læner sig tungt op ad en svigerinde, jeg havde engang, hun var mor til tre børn og havde en ret skøn, kontant, usentimental tilgang til opdragelse og moderskab. Når nogen råbte, at nogen græd, spurgte hun altid tilbage, om der var blod? Og hvis ikke, så var det nok ikke så slemt. Men der var en tigermom lige nedenunder den cool, ironiske overflade, så hun var lige til at nappe og rykke ind i rækkehuset ved ringvejen.
3
Når mange af dine mødre er blevet så ikoniske, skyldes det ikke mindst den visuelle legemliggørelse, som de mange dygtige illustratorer, du har arbejdet sammen med, har sørget for. Gør du dig typisk mange tanker om, hvordan dine mødre skal se ud, inden de bliver vakt til live af en illustrator, eller hvordan foregår processen som oftest, når en mor skal tage form?
Teksten må meget gerne inspirere tegnerne til et look, en fysik, tøjstil, frisure, men jeg skriver på en fornemmelse, og det er sjældent synderligt konkret. I det hele taget synes jeg, der skal være plads til illustratorens visioner i en billedbog.
Et godt eksempel er Mette-Kirstine Bak, der tegnede Mor – hun lurede, at her var en kvinde, der ikke var det mindste flov over sit tårnhøje BMI og lagde ud på første opslag med Mor i catsuit, så er vi lissom i gang.
4
Gennem tiden har du også skrevet om mødre (og fædre), der af den ene eller den anden årsag er fraværende, som fx Williams mor i din billedroman Jeg er William, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, og Mortens mor, som har drukket sig ihjel i din ungdomsroman Pragtfuldt, pragtfuldt. Er dette et emne, der ligger dig meget på sinde?
Det er i hvert fald en heftig størrelse, et ordentligt hul i den klassiske fortælling om en familie.
Jeg er selv vokset op med en far, der ikke var der, altså virkelig ikke var der, og det bliver jo en ting, der definerer din familiesituation, og jeg kunne godt forestille mig, at de fraværende forældre i mine bøger bunder i den fraværende forælder i mit eget liv. Heldigvis fik jeg en super papfar, biologi er gudsketakoglov ikke alt.
5
Kan vi forvente flere kærlige, skøre, strenge, fraværende og hvad de ellers er, disse mødre, i dine fremtidige (børne)bøger?
Mødre er helt sikkert kommet for at blive, på lige fod med fædre og resten af frugterne på stamtræet.
Familien er bare en god kampplads for en forfatter. Du har ikke bedt om din familie, den er der alligevel hver eneste dag, og den er ikke så nem at gøre sig fri af eller komme af med, slet ikke for et barn. Det kaster bare mange muligheder for historier af sig.
