I Kim Fupz Aakesons billedbog Mor (1998) går jeg-fortælleren – en lille fyr, hvis mors begejstring ved mad jeg vist godt kan tillade mig at betegne som lidt udover det sædvanlige – på jagt efter en ny mor, fordi han har fået nok af at have sådan en mor, han ikke kan have med sig nogen steder, uden at hun fortærer alt det spiselige (!), der befinder sig i hendes omkreds.
En dag beslutter han sig således for at banke på døren hos den nye nabodame, der indvilliger i at være hans nye mor, på den betingelse at han skal kalde hende “Mor”. Intet problem, tænker han – men da vores lille fyr skal sige tak for mad til sin nye mor (efter at de har indtaget et perfekt velafbalanceret og nærende måltid), kan han til sin forskrækkelse kun få M-ord som “Mos” og “Mappe” over sine læber. Så han må sige farvel igen og skynder sig derpå hjem i sin (rigtige) mors trygge favn – fordi, indser han: Der kan kun være én mor, og det er hans Mor!
Mor lader os altså vide, at lige meget hvor hårdt vi end prøver, så kan vi ikke løbe fra vores ophav. Og den fortæller os, at måske er hende dér mor egentlig helt ok, hvis bare vi giver hende en chance. Ja, måske er hun endda den bedste i verden, hvis man er så heldig.
Moderskabet er et eviggyldigt tema og en uudtømmelig kilde af mystik og fascination. Og som med alt andet, der optager os mennesker, afspejles dette i kunsten – og her går børnelitteraturen bestemt ikke fri. I dette nummer af Klods Hans har vi således sat os for at blive klogere på, hvem hun er, hende mor, som hun fremstilles i dagens såvel som i tidligere tiders børnelitteratur. Hvilke(n) rolle(r) indtager hun? Hvad fortæller det om det barnesyn, der anlægges i den børnelitteratur, der skrives i dag – ikke mindst i sammenligning med førhen? Og hvad kan det sige os om vores samtid? Ingen mor uden (en) far, så han får selvfølgelig også et par ord med på vejen i dette nummer. Far er nemlig gået hen og blevet en særdeles populær herre i børnelitteraturen i de sidste par år.
Den perfekte mor findes næppe, og dagens børnelitteratur gør et exceptionelt godt stykke arbejde i at fremstille hende i al sin kompleksitet – med alle sine fejl og mangler, evigt gode intentioner og vidunderligt varme favn, der altid står åben, hvis man skulle få brug for at løbe hjem igen.
