“Man siger, at en hund ikke har nogen idé om tid, når den venter. At timerne flyder sammen for den. Måske blev jeg smittet med den egenskab som barn.”
En ung kvinde sætter ud på en rejse tværs gennem USA fra Los Angeles til New York. Knapt nok har hun forladt biludlejningsfirmaets parkeringsplads, inden turen ender brat. I en lysregulering frembringer det røde stoplys på hypnotisk vis et minde fra hendes barndom, hvor hun fik en rød taske af sin mor. Mindet er traumatisk og vækker en følelse af tomhed indeni.
Kvinden ved, at turen ikke kan blive til noget, men at hun i stedet må gøre noget andet med sit liv. Hvad det skal være, er ikke umiddelbart klart, men hun holder øjne og ører åbne, i håb om at noget dukker op.
Og det gør det. Et par dage senere møder hun en flok miljøaktivister, der leder efter én, som frivilligt vil klatre op i Dronningen, et stort gammelt rødtræ, for at forhindre et tømrerfirma i at fælde det. Da miljøaktivisterne nærmest garanterer, at det højest vil tage to uger, inden tømrerselskabet bliver trætte og dropper planen, lader den unge kvinde sig overtale og flytter op i træet.
Det viser sig dog, at tømmerselskabet ikke giver op så let, og da den unge kvinde stædigt holder fast i sin egen spirrende besættelse af træet, mister hun gradvist fornemmelsen af tid, og hendes bevidsthed begiver sig på en rejse tilbage i tiden, hvor det traumatiske minde fra barndommen dukker op til overfladen.
Kathrine Assels har skrevet en smuk og poetisk kortroman om kontrol og kontroltab.
Kathrine Assels har skrevet en smuk og poetisk kortroman om kontrol og kontroltab. Om at man det ene øjeblik kan have følelsen af at have 100% styr på livet, for blot et øjeblik senere at miste fornemmelsen igen. Der sker noget med vores hovedperson, da hun pludselig ikke længere kan holde styr på tiden oppe i rødtræet. Nutid og fortid smelter sammen og det traumatiske minde får lov til at komme helt op til overfladen igen.
Store følelser som ensomhed og alenehed bliver udfoldet og matchet op imod hinanden i denne bog. I barndommen var det ensomheden, der fik lov til at lamme den lille pige, når moren forlod hjemmet uden en klar udmelding om, hvornår hun kom tilbage. Da pigen senere som ung kvinde klatrer op i Dronningen, og mister fornemmelse for tid og sted, forvandler ensomhedsfølelsen sig langsomt til en følelse af alenehed. En ny og stærk følelse, der giver kvinden en oplevelse af, at hun kan bevare en indre kontrol selv om hun er helt alene.
Billedkunstneren Johann Kauth har på hver anden af bogens 61 sider skabt en serie af enkle og smukke træsnit, der på symmetrisk vis lægger sig op ad Kathrine Assels tekst. Og denne tekst har, som i alt andet fra Kathrine Assels hånd, meget at byde på. Hun præsenterer ikke læseren for et overflødighedshorn af ord. Kun de vigtigste, og det er nok til at antyde tanker, følelser og handling. Resten må læseren selv analysere sig frem til.
To år i et træ skal læses af vores ældste elever i skolen. Den egner sig allerbedst til at blive læst i fællesskab med andre. Den stramme struktur og korte form vil med stor sandsynlighed kunne vække læsenysgerrighed hos selv de mest læsetrætte elever.
At temaet “alenehed” sættes i spil og får lov til at blive matchet op imod ensomhedstematikken er interessant i analyse- og fortolkningsarbejdet. Ofte møder vores elever temaet “ensomhed” i litteraturen. Det er godt og vigtigt, da det kan give anledning til refleksion og samtaler om ensomhed som et vilkår i ethvert menneskes liv. Vi støder alle på den i større eller mindre grad, og vi forsøger at forholde os til det og acceptere dets tilstedeværelse.
At ensomhed kan forvandle sig til alenehed giver mulighed for at bringe noget nyt ind i samtalen. Der er et element af håb i det nye tema. Det kræver vilje, mod og stamina at trænge igennem og til sidst komme ud af ensomheden, men på den anden side er der mulighed for at finde ind i en ny tilstand, hvor man måske kan finde en egen styrke og indre kontrol.