“Jeg troede mere, Gud var som en stjerne,
langt borte og forfærdeligt fin og frem.
Nej, Gud er indeni,
i dem, vi rigtig godt kan li,
og også dem, vi faktisk ikke synes om.
Og hvad med dem, vi elsker,
men som ikke er her mer?
Mmm, siger Bedste, også der.”
Det er en rimbog. Det er Marianne Iben Hansen. Og det er en rimbog, hvor Marianne Iben Hansen på bedste poetiske vis rimer samtalen mellem en bedste og hendes barnebarn. De to er på tur ude i naturen, og det hoppende, springende barn spørger igen og igen bedste, hvor Gud er henne.
Det følges på vej af Stephanie Donsøs illustrationer, der er i svage akvarelfarver, hvor Bedste med stok og barnebarn i rødprikkede bukser finder vej i naturen gennem gyldne og visne blade.
Det bliver en fin samtale om Gud og verden og Guds eksistens. Bedste er den helt rette at spørge, for hun ved alt:
“Og Bedste ved en masse ting om verden.
Hun ved, hvordan et rævehul ser ud.
Hun kender alle træerne
og buskene og bærrene,
men ved hun måske også alt om Gud?”
Og Bedste ved alt om Gud. Han findes i naturen, men han findes også i menneskene selv. Han findes i alt:
“Og pigen spø’r: er Gud i alt, der findes
Forstår det godt, men ik’ alligevel.
Hun peger, og hun peger,
indtil Bedste lige drejer
hendes hånd, så pigen peger på sig selv.
Hun griner lidt forlegent, da hun fatter, hvad der sker.
Mmm, smiler Bedste, også der.”
Bibelselskabet står for udgivelsen. Det er en bog til oplæsning – og til samtale.
