Bogbotten anmelder

Skovlingerne i Dybeskov. Tordenfødder og Troldeprutter

Portrætfoto af Betina Falsing

Skovlingerne i Dybeskov er god, gammeldags læsning om skovvæsener, trolde og dyrevenner – og den holder stadig. Det er på én gang farligt og helt ufarligt, og skovvæsener og trolde går aldrig af mode.

Skovlinger er ca. 20 cm høje og lever i hyggelige huler ved træernes rødder. Deres hår skifter farve med årstiderne, og de lever et dejligt liv i harmoni med naturen – hvis det altså ikke lige var for de fæle trolde og de frygtede Tordenfødder, der med blot hurtig øjenkontakt kan få en skovling til at falde død om på stedet. What’s not to like for et lille menneske, der netop er begyndt at høre kapitelbøger?

Vi følger de to skovlingevenner Rod og Kvist, som hver tredje dag går i skole med de andre skovlinger under kyndig ledelse af læreren Hr. Kvist. Alle skovlinger får en skovven, og Kvists skovven er en sommerfugl ved navn Sølvvinge. Rods højeste ønske er også at få en skovven, men hun må væbne sig med tålmodighed. Undervejs i historien bliver Kvist og Rod nødt til at redde deres ven Hassel fra en ondsindet trold. De må krydse Brusefloden i mørke for at finde den lidt frække Kogle, og til sidst møder Rod en af de farlige Tordenfødder – som måske slet ikke er så farlig endda.

Skovlingerne i Dybeskov er en fortælling om et liv i skovbunden, som mange børn fantaserer om. Den søde historie er krydret med talende flagermus, birkesaft med honning, vild timian og Brumlebær, ledsaget af farverige illustrationer, hvor illustrator Emilia Rubæk rammer stemningen med klare farver, der næsten dufter af mos og mystik.

skovlingerne-illu
De tre venner Kvist, Rod og Hassel har smurt sig ind i kragelort, så trolden ikke kan snuse sig frem til dem. / Illustration © Emilia Rubæk og Gyldendal

Forfatter Bodil El Jørgensen kender vi fra andre hyggelige titler – blandt andet bøgerne om Pæremadsen, der med sit øre kan mærke, om der er hekse i nærheden. Skovlingerne i Dybeskov er ikke humoristisk på samme måde som Pæremadsen-bøgerne, men lidt humor, lidt drama og en god portion skovmagi gør den særdeles velegnet som introduktion til kapitelbøger.

Læs den højt i hjemmet og i indskolingen.

Læs den højt i hjemmet og i indskolingen. Den vil være oplagt som afsæt til stedbaseret læsning – find gerne en lysning i skoven og et mostæppe. I kan også lave bærsaft og drikke te med vild timian, og så kan det næsten ikke blive hyggeligere.

Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter
Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter
Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter

Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter

Nye BOGANMELDELSER
cv_Kroppen.indd
cv_Kroppen.indd

Bogbotten anmelder

Små og store fakta om kroppen

9788776382070
9788776382070

Bogbotten anmelder

I edderkoppens spind

9788762747005
9788762747005

Bogbotten anmelder

Fem hjerter

9788785406095
9788785406095

Bogbotten anmelder

Den dag farverne fik nye venner

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER