Den danske børne- og ungdomslitteratur står ikke stille. Den er dynamisk og er i sit væsen foranderlig, da den følger samfundsudviklingen og tidens tendenser. Mit navn er Aviaja er et eksempel på endnu et udtryk eller en genrehybrid.
”Jeg forestiller mig, at hun er rejst hertil fra en ukendt, fjern planet. Men det passer ikke helt. For planeten har et navn, jeg kender. Grønland.”
Aviaja er flyttet ind hos hovedpersonens familie. Hun kommer fra Grønland og skal bo hos familien i tre måneder. Hovedpersonen og Aviaja er jævnaldrende og skal gå i samme klasse efter sommerferien. Det er tydeligt, at forældrene forventer, at datteren tager sig af Aviaja, leger med hende og hjælper hende med at falde til i skolen.
Det er en stor opgave for en lille pige, og hun føler sig fremmed over for Aviaja – ligesom hun føler sig overset af både forældre og venner, da Aviaja får al opmærksomheden. På et tidspunkt bliver Aviaja forulempet af en lærer og reagerer så voldsomt, at hun bliver sendt tilbage til Grønland. Vores lille hovedperson bliver næsten stum af dårlig samvittighed, og det er tydeligt, at mødet og episoden har sat spor i hende for resten af livet.
Mit navn er Aviaja er en historie om kulturmøder, der er svære – men det er også en historie om jalousi og om at føle sig til overs i sin egen familie. Derudover er den lille bog en samfundskritik og en refleksion over Danmarks koloniale integrationspolitik i 1970’erne, hvor man søgte at modernisere befolkningen ved at sende børn til Danmark. Men mest af alt handler bogen om det følelsesmæssige virvar, den lille pige oplever i mødet med den fremmede gæst – og om at skulle dele sine forældre og venner.
… en troværdig og ægte fortælling, som dog med fordel kan suppleres af en formidler …
Forfatter Mette Egelund Olsen skriver med afsæt i egne erfaringer, da hendes familie i begyndelsen af 1970’erne havde en grønlandsk pige boende i en periode. Det afsæt skaber en troværdig og ægte fortælling, som dog med fordel kan suppleres af en formidler, der kan bidrage med en kontekstuel ramme, når børn i dag læser bogen – eller helst får den læst højt.
Illustrator Katrine Clante har undervejs ledsaget fortællingen med billeder i et supplerende format og med et retro-udtryk, der understøtter den historiske kontekst. Vi kender Katrine Clante fra bl.a. de to grafiske noveller PSSST og Hjertestorm, skrevet af Annette Herzog.
Læs historien højt på mellemtrinnet og gerne sammen med en faglig snak om Grønland før og nu.
