”Iført et giftiggrønt, lidt for små, stramtsiddende fekostume og med et sæt fintmaskede netvinger flaksende fra mine skuldre krydser jeg forgængerovergangen foran Føllegod Gymnasium, klar til at føre mig let og svævende frem som et skovens barn, så sød og god at det er svært ikke at synes om mig, som der så lokkende stod under beskrivelsen af Klokkeblomst-outfittet på den webshop, jeg bestilte det fra.”
Det er indledningen til Kathrine Assels nyeste ungdomsroman med en tænksomme titel: Franka Carlsens katalog over katastrofer. Den første sætning er således på 66 ord, en lang sætning med mange bogstavrim, med fine beskrivelser og med en reference til tid og sted: En gymnasiefest med udklædning.
Således formår forfatteren at få læseren på sporet med det samme. Det er nutidens gymnasiepige, der lidt nervøs går mod festen. Hun er sent på den, hun aflyste sin deltagelse i forfesten, fordi hun fik de katastrofetanker, der hjemsøger hende igen og igen. Filippas forfest var hun næsten klar til, men så kom billederne af hjertestop, meteornedslag, bilulykker, og så blev det Frankas mor, der måtte køre hende direkte til festen.
Franka går i 1. g, hun er forelsket i Sander (det ved han så ikke), men til festen som Klokkeblomst (hvor hun drømmer om en PeterPan-ø med klokkeblomster og sandstrand og Sander) ender hun så pludselig på gulvet sammen med Kaptajn Klo, Theo:
”Vi ligger ikke på noget græs eller nogen kappe men på gulvet. Mig på ryggen med hovedet på risten under gulvvasken og Theo oven på mig. Jeg lader ham hive min kjole op og mine trusser ned med sin plasticklo.”
Så er krisen og katastrofen ikke længere ”blot” noget, hun har i sine angsttanker. Det bliver også reelt og konkret: Blev hun gravid? Hvad nu? Hvordan undgår Franka, at moderen ”tager over” og igen og igen fortæller om sin egen ungdoms aborter og sex og druk?
Indhold i alle sætninger
Romanen er ganske kort med sine 116 smalle sider, men der sker meget. Der er Frankas gymnasieliv, hendes katastrofetanker, hendes drømmeverden, de sociale medier spiller også en rolle, venindernes liv, moderens rolle som veninde og mor, – og så er der endelig forelskelsen i Sander og den fortrydelsespille, der gør alt meget, meget konkret.
Kathrine Assels har et sprog, der er fyldt med gode ord. Der er ingen tomgang, der er indhold i alle sætninger, således som man kan læse i indledningens 66 ord. Uden besvær veksles der mellem de mange scenarier. Katastrofekataloget er skrevet i kursiv, og der er rigeligt med katastrofer at være angst for, men Franka Carlsen skal forhåbentlig nok klare dem alle sammen. Og så er der også den løsgående puma, der også spiller en rolle ved middagsbordet og samtalerne med forældrene.
Det er en roman, man gerne vil læse i udskolingsklassens danskundervisning.
Det er en roman, mange unge piger (og drenge) kan spejle sig i. Her er gymasietidens festverden med de forventninger, der ligger her. Og der er hovedpersonens forventninger til sig selv og ønsket om at blive et ungt menneske med glæde over livet og erfaringer med kærligheden. Det er en roman, man gerne vil læse i udskolingsklassens danskundervisning. Sproglig spændstighed fylder sætningerne, og tematisk spejler mange unges liv.
