“For vi kender jo alle sammen Generalens regel nummer et: Lad os le af det, som er sørgeligt. For så er intet sørgeligt længere!”
Dræberjoken foregår i en fjern dystopisk fremtid, hvor Generalen har taget magten. Han er blevet valgt helt op i systemet, fordi han fortæller jokes om alt. Klimaforandringer, hungersnød og fattigdom bliver alt sammen gjort til en vits. Nu er han blevet General, en mand, der beslutter, hvem der skal dø, og hvem der skal leve.
Der er et Klovnepoliti, der holder øje med, om folk griner. Griner de ikke, så må de dø eller komme i fængsel. Siljas mor bliver fængslet og skudt, fordi hun ikke formår at le. Silja kommer på Børnehjemmet, hvor hun også må le med, når der fortælles vitser. Heldigvis er der en pedel, der ikke er helt som de andre. Det viser sig også, at Silja ikke er helt som de andre. Hun har ingen humor, hun har et helt særligt gen, nemlig APY7, som viser, at man ikke har humor. Hun er derfor den perfekte til at fortælle en joke til Generalen, så han kan dø af grin. Hun skal bare finde denne joke, Dræberjoken.
Morten Dürr fortæller en dystopisk historie, der trækker tråde til Nazi-tiden, men den har også mange referencer til nutiden. Det er en forfærdelig historie, der forekommer alt, alt for tæt på virkeligheden.
Der er masser af samtalestof i bogen, der kan læses af alle på mellemtrinnet.
Tom Kristensen har illustreret mørkt og med humor. Det er en tankevækkende roman om modstand, identitet og menneskelighed i en verden, der er styret af Generalen og hans Klovnepoliti.
