Mange af de børnebøger, som er en fast del af vores litterære historie, kultur og dannelse, stammer fra nærliggende lande. Karius og Baktus og Folk og Røvere i Kardemommeby fra Norge. Pippi, Ronja, Emil og Jonatan og Tvebak fra Sverige. Mumitroldene fra Finland. Momo og tidstyvende, Den uendelige historie og en irriteret muldvarp med en lort på hovedet fra Tyskland. Den lille Prins fra Franking, Pinocchio fra Italien. Alice i eventyrland fra England. Og så videre. Det er dog ikke meget litteratur, der er hentet fra de baltiske lande. Betty og den flyvende fødselsdagsgave er hvis ikke dén første, så en af de første børnebøger fra Litauen, jeg har læst.
Den er skrevet af Vitalija Maksvytė og Marius Marcinkevicius, og illustreret af Lina Itagaki. I pressemeddelelsen står der, at man skulle tro, at trekløveret her er vokset op i samme flække som nogle af Ole Lund Kirkegaards karakterer, og det er godt ramt, for selvom vi skal over på den anden side af Østersøen, synes humoren, børnesynet og fortællestilen velkendt og karakteristisk for meget af den børnelitteratur, der er skabt indenfor egne grænser.
”Betty fyldte syv i dag, og hendes liv var allerede kørt af sporet. Andet var der ikke at sige, når hun nu havde fødselsdag og ikke havde fået en hundehvalp”
Betty er en robust, handlekraftig og viljestærk pige med krudt bagi og utallige skøre ideer og påfund. Hendes rødbrune pilotbriller peger i retningen af flypioneren Amelia Earhart, og brillernes spænder, der hænger løst, giver mindelser om Pippi Langstrømpes røde fletninger. Dertil bærer hun en kedeldragt med en trofast slangebøsse i lommen, helt som Jern Henrik. Så ved man ligesom, hvem man har med at gøre!
Historien begynder på Bettys fødselsdag, og det er en usædvanligt ringe en af slagsen. Betty får ikke den hund, hun havde ønsket sig. Den evigt sure nabodame Hanna giver Betty et fur, og fordi hun kommer til at nyse regnormen Bimmer i ansigtet på selv samme nabodame (det sker jo), aflyser Bettys mor fødselsdagsmiddagen i bar frustration.
Der skal et mirakel til for at redde dagen, og sådan et kommer heldigvis i form af en flyvende gris, der dumper ned i deres træ i baghaven. Bettys lykke er gjort, lige indtil den nederdrægtige og rigtig skurkede cirkusdirektør Alfred Tølpersen marcherer ind i haven og forlanger at få udleveret den flyvende gris, der er stjernen i hans cirkus. Betty gennemskuer hurtigt, at cirkusdirektøren ikke har rent mel i posen, og hun sætter sig for at redde grisen fra hvad end der foregår i cirkusset.
Historien om Betty og den flyvende fødselsdagsgave er brygget på en klassisk formular, hvor det er de kloge og seje børn, der må tage kampen op imod de dumme voksne, skrevet med et levende sprog og masser humor. Jeg skal dog også spille med åbne kort og sige, at jeg læste den med min datter, der tilfældigvis også er en ganske Pippi’sk og rødhåret pige ved navn Betty, så den gik selvfølgelig absolut rent ind. Men det er jeg nu rimelig overbevist om, at den stadig ville uanset køn, navn og hårfarve, for den er sjov, figurgalleriet er sprudlende og så er der både action, spionage, drys af krimi-mystik og krøllede Egon Olsen-”Jeg har en plan!”-aktioner.
… der er slet ikke tid til at kede sig.
Historien er forholdsvist kort og med en god pacing er den hurtig at komme igennem, så der er slet ikke tid til at kede sig. Lina Itagakis liflige og sprælske sortstregs-illustrationer kompletterer historien fortrinligt, og gør ikke sammenligningsgrundlaget til Ole Lund Kirkegaard mindre legitimt.
Jensen & Dalgaard er nogle af de fremmeste forlæggere herhjemme når det kommer til at opstøve og udgive udenlandske børnebøger af høj kvalitet. Nu kan Litauen tilføjes til import-CV’et, og Betty og den flyvende fødselsdagsgave er et yderst fornøjeligt og stærkt førstehåndsindtryk af den litauiske børnelitteraturkultur.
