Bogbotten anmelder

Best Life

Lonni Carlsen

Best Life er en del af Gads Årgang 2025-serie. Dette års tema er “vendepunkt.”

Alle lader til at have pakket mere end mig. Forældre og elever bærer helspejle, tæpper, pyntepuder, musikinstrumenter, lyskæder, sammenrullede plakater og planter hen over gårdspladsen. Selv har jeg bare fulgt pakkelisten. På den måde fylder mit gamle liv ikke mere end en sportstaske og to blå IKEA-poser.

Årene i folkeskolen, navnlig de sidste, har været svære at komme igennem for August. Det er især drengene fra klassen, der har være problemet. I bedste tilfælde har de blot ignoreret ham, i værste også verbalt slidt på ham. Det har været en lang proces, hvor August er nået til et punkt, hvor mor er blevet involveret i hans kvaler, og sammen har de lagt strategier for, hvordan han skulle forsøge at navigere igennem den svære skoletiden.

Nu er folkeskoletiden forbi, sårene slikkes stadig, men det er tid til en ny start på efterskole. Både August og hans mor er tydeligt nervøse for, om mønsteret fra tidligere vil gentage sig. Og det er da også med hjertet oppe i halsen og alle antenner ude, at August møder sin nye roomie, Julian, da værelserne fordeles.

Der går dog ikke lang tid, før de to falder i hak, og hurtigt slutter Oscar og Sofus sig til. August begynder langsomt at sænke skuldrene, og med en enorm mental indsats i et konstant forsøg på at aflæse de andre drenges koder bliver han for første gang i meget lang tid en del af en vennegruppe.

På togturen hjem til weekend aftaler drengene at mødes i det virtuelle spil Best Life – et spil med en virkelighed, der minder om vores, men hvor man gennem sin avatar kan leve sit “bedste liv” og gøre alt det, man måske altid har drømt om, men ikke turdet i virkeligheden.

August designer en avatar, JuicyJohn – en flot mand med markante kindben og skægstubbe, der, i modsætning til hans egne, dækker kæbepartiet perfekt. Med store forventninger træder han ind i spillet, hvor han straks møder de andre drenge.

Inde i spillet møder drengene en kvinde på baren Exotic, og i kådhed indleder Julian, Oscar og Sofus en grænseoverskridende over for hende. August, stadig usikker på sin position i hierarkiet, holder sig i baggrunden.

Det ændrer sig dog, da han får øje på Vigga – skønne Vigga fra efterskolen – som ikke har skjult sig bag et andet navn. Pludselig slipper han alle hæmninger og kaster sig ud i handlinger, der kan få store konsekvenser for ham.

Best Life er en hjerteskærende kortroman om at føle sig udenfor fællesskabet– uden helt at kunne sætte en finger på, hvad det er, der gør én anderledes. En følelse, alt for mange unge desværre kan genkende.

Det er en fortælling om, hvor meget man kan være villig til at gå på kompromis med sig selv for at få en chance for at høre til. Historien bliver fortalt med et indresyn hos August. Dette er med til at give læseren mulighed for at mærke hans fortvivlelse helt ind i egen krop og sind. 

Bogen skal læses af de ældste elever i folkeskolen. Gerne som frilæsning – men allerhelst i undervisningen. Som dansklærer kan man være nølende, i forhold til at bruge tid på kortromaner i undervisningen i 8. og 9. klasse. Romanerne kan ikke rigtig finde plads i tekstopgivelserne, så hvorfor bruge tid på at læse og arbejde med dem? Det er der mange gode grunde til. Nogle er at kortromanerne er velskrevne med tematikker, der taler lige ind i de unges liv. Der er et godt flow gennem fortællingerne, hvor sproget er lettilgængeligt og kapitlerne korte og overskuelige.

Gads forlag har udarbejdet ganske glimrende undervisningsmaterialer til bøgerne i årgangsserien. Og vigtigst af alt, så har de en længde, der er overskuelig for de fleste af nutidens læseforskrækkede børn og unge at komme igennem, og det er med til at give læsekilometer i benene.

Best Life
Best Life
Best Life

Best Life

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702458671
9788702458664