De fleste af nutidens børn og voksne er blevet frydefuldt skræmt af det norske folkeeventyr om De tre Bukke Bruse, som var blandt de eventyr Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe indsamlede, nedskrev og udgav i midten af 1800-tallet.
Denne bog er en virkelig sjov nyfortolkning af den kendte klassiker. Grundhistorien er den samme: Tre gedebukkesøskende skal krydse en bro for at spise græs på den frodige eng på den anden side. Men under broen lever en uhyggelig trold, der truer med at æde enhver, der krydser broen. Men det lykkes de små geder at besnakke trolden ved at love at den næste gedebuk, der kommer over broen er større. I denne fortolkning lærer vi den sultne trold meget bedre at kende end i den klassiske version, hvor den kun får lov at gentage “Hvem er det der banker på min bro?”:
“En ged! Velkommen, lille ven.
Jeg elsker geder, simpelthen.
Gedelår og gedetæer, fede gedeflæskesvær, bukkebrusebolognese, helstegt ged med hollandaise[…]”
Trolden får her en mere rund personlighed, fordi den, i modsætning til den klassiske trold, der bare brøler og vil æde, er høflig i sin tiltale af gederne. Skurkerollen nuanceres ved at den er en veltalende og madinteresseret gourmet-trold med ideer til varierede retter med ged. Det giver trolden et skær af sort humor, der blander uhyggen med det genkendelige. De tre gedebukke har i denne fortolkning også lidt mere kant, idet de er snedige og appellerer til troldens sultne gourmethjerte ved at beskrive den næste som mere appetitlig og saftig.
Sproget er en blanding af fængende opremsninger og rim, og humoren opstår bl.a. i troldens selvforståelse som værende både klog, sjov og flot, kontra sine uappetitlige vaner.
Billedbogen er gennemillustreret i dystre gråbrunlige farver, der skaber en uhyggelig stemning for de mindste. Trolden er tegnet som en lidt stor og afdanket vandrotte, og den ser ikke særligt uhyggelig ud, men fremstår snarere lettere civiliseret på forsiden med serviet om halsen og kniv og gaffel. Men det gør faktisk ingenting, for det er med til at understrege troldens runde personlighed med interesse for gastronomi, og er et humoristisk twist på den klassiske altædende trold.
Til gengæld er den største Bukke Bruse ret skræmmende, fordi den er tegnet så stor, at man kun kan se dens ben på siderne – resten er overladt til læsernes fantasi – og det kan føles lidt uhyggeligt, når man er et barn, der får læst historien op. Slutningen henvender sig direkte henvendelse til læseren i du-form. Det er et inddragende fortællergreb, der skaber et sjovt gys og børnene får mulighed for at blive en del af historien.
Mac Barnett er anerkendt børnebogsforfatter og har modtaget adskillige internationale litteraturpriser. Hans billedbøger er oversat til mere end 30 sprog med blik for humor og fantasi. Illustrator Jon Klassen er en prisbelønnet billedbogsskaber med blik for humor og visuel fortællekunst, bl.a. modtog han i 2026 den prestigefulde Astrid Lindgren Memorial Award for sit samlede kunstneriske virke, hvilket bekræftes af de enkle, men karakterfulde illustrationer i denne bog. Fortællingen er oversat til dansk af Marianne Iben Hansen, der er mester i rim og remser (bl.a. Axel elsker biler og Lille frøken Pingelpot).
Bogen anbefales til højtlæsning fra 4 år, fordi den formår at balancere uhygge og humor, der passer godt til de yngste. Den kan også anvendes i udskolingen i arbejdet med eventyrgenren, hvor man fx kan sammenligne denne nyfortolkning med den tidlige klassiske version, og man kan fordybe sig i karaktererne og det sprudlende sprog.
