Det er almen kendt, at det at grine er godt for rigtigt mange ting. Smil og latter kan for eksempel hjælpe os på vej, når vi skal skabe nye sociale relationer, ligesom et godt grin kan binde folk sammen.
Det er ovenikøbet videnskabeligt bevist, at latter har en afstressende effekt på os, da det frigiver endorfiner, som giver os en følelse af velbehag og afslappethed. Latter er altså vores helt eget naturlige lykkedrug, som det er nemt at blive afhængig af.
Det er der ret mange børn, der har luret. Altså ikke nødvendigvis det med den videnskabelige forklaring, men at det gør dem glade og i godt humør at læse eller lytte til sjove historier. De humoristiske børnebøger er nemlig ret så populære – ja, faktisk er det den mest populære genre blandt børn og unge på tværs af både køn og alder ifølge den seneste læsevaneundersøgelse, Børn og unges læsning 2021.
Derfor er det heller ikke overraskende, at humoristiske bogserier som Sallys far, Ternet Ninja og Wimpy Kid (hvor den syttende (!) bog netop er udkommet) fortsat er superpopulære blandt børnene. Det mener ph.d. i børnelitteratur Stine Reinholdt Hansen, der er en af kræfterne bag læsevaneundersøgelsen. Hun peger blandt andet på, at stadigt flere børn i dag føler sig stressede og utilstrækkelige, og at den humoristiske litteratur her kan blive en måde at flytte fokus på. Ja, det kan slet og ret være forløsende at læse om antihelte, der kommer galt afsted. Det kan du læse mere om i interviewet med Stine Reinholdt Hansen her.
I det lys er det også interessant at tænke på, at vi i Norden har en stolt tradition for at turde at skrive om alvorlige og tabubelagte emner i litteraturen til børn og unge – en tradition, som vi har al mulig grund til at være stolte af. Det er ofte denne litteratur, der finder sin vej ind i undervisningen, fordi den rummer potentialet for en interessant og substantiel litteraturundervisning. Det må den gerne, for det er vigtigt, at eleverne også stifter bekendtskab med livets knap så glansfulde sider gennem litteraturen – men den humoristiske litteratur er mindst lige så berettiget, mener læremiddelforfatter og forlagsredaktør Kenneth Jakobsen Bøye. Denne pointe folder han ud her.
