Hvordan kan du vide, at du er lykkelig, hvis du aldrig har prøvet at være ulykkelig? Og hvordan ved man, at det er varmt, hvis man aldrig har prøvet at fryse?
Vi udvikler os gennem de fællesskaber og kontekster, vi er en del af, og sådan forholder det sig også med hovedpersonen i Min Bror Spejlæg. Hun mødte aldrig modstand, så hun var hverken glad eller ked af det, men en dag skete der noget… Små læsere vil udvikle sig sammen med pigen i læsningen af Min bror Spejlæg.
Pigen i historien bliver kaldt for Mirakel af mor og far, for de troede ikke, at det var muligt at få et barn. De er simpelthen så glade for hende, at de giver hende alt. Hun har f.eks. 10 hunde, og hun ved slet ikke, hvad hun skal ønske sig i fødselsdagsgave. Hun er ligeglad.
En dag møder pigen og faren en lille mandsling, der sidder på en bænk og tegner en kat i gruset med en pind. Han hedder spejlæg, og han har aldrig været et barn.
”Alle har været børn, sagde jeg. Ja og nej, sagde Spejlæg, hvis man ikke har haft forældre, der elskede en, så bliver man meget hurtigt voksen.”
Pigen fortæller Spejlæg, at hun har en familie, der elsker hende meget, for sådan en lille lort er hun.
Spejlæg er bange for troldene under broen, og pigen bliver nysgerrig på de trolde og på Spejlæg. Faktisk ønsker hun, at ham skal blive hendes bror, og ganske langsomt udvikler hun empati og føler lyst til at bruge ordet UNDSKYLD.
Min bror Spejlæg er en del af Dansklærerforeningens Forlags serie Vokseværker. Vokseværker er ifølge forlagets hjemmeside ’en serie af litterære værker af høj kunstnerisk kvalitet i tekst og illustrationer, der er særligt egnet til at bringe ind i litteraturundervisningen på tværs af aldersgrupper og genrer’. Min bror Spejlæg afspejler forlagets tanker bag serien, og intertekstuelle referencer, eksistentielle temaer og meta fiktive henvendelser står i kø for at få taletid.
Nærværende bog vil derfor gøre sig godt i en undervisningssammenhæng på 2.- 3. årgang og især hjulpet godt på vej af et tilhørende og meget grundigt undervisningsforløb.
Illustrationerne er lavet af en kær kending i børnelitteraturen. Cato Thau-Jensen forstærker teksten med børneappellerende udtryk og små ’Find Holger’ påfund. Man kan sige, at han med sine farveglade tegninger både forenkler og udvider fortællingen, og udtrykket matcher forfatter Line-Maria Långs eksistentielle og kunstneriske fortælling.
Min Bror Spejlæg er en fin fortælling om at udvikle sig i mødet med andre. Den kræver sam- og nærlæsning, men både tekst og billeder inviterer til leg båret af børnekulturens præmisser.
Bogen lyser op i ethvert klasselokale med glade farver og hunde i alle størrelser. Det er en alvorlig og samtidig livsbekræftende fortælling, som de færreste børn i 2. klasse kan læse selv, men heldigvis findes der stadig lærere, for Min bror spejlæg skal læses højt mange gange.
