På omslagets inderside ser man nogle af de dyr, der er hovedpersonerne i en bog om ”Dyreforsøg”. Det er aben ”J9813”, det er den lille hvide kattekilling ”U20802”, det er den sorte kat ”V35918” og de tre kanariefugle ”F436701 – 02 – 03”
Det er dyrene her, der bor på en forsøgsstation. Det får man som læser at vide, da katten Nikki Lee en morgen vågner op fra sin bedøvelse. Han er havnet på gulvet i løbet af natten. Han spørger forundret, hvorfor de sidder her i et bur. Og svaret lyder: ”Det, vi vist forsøger at sige, sagde den, er, at du … er kommet på en forsøgsstation.”
Forklaringen giver de andre dyr til ham, (men også til læseren, smart nok). At en forsøgsstation er et sted, hvor dyr bor, indtil de skal bruges:
”Alle dyr her på stationen bliver brugt til eksperimenter, sagde den. Man tester al medicin på os. Allergipiller, angstpiller, depressionspiller. Ukrudsmiddel og opvaskemiddel. Alt bliver sprøjtet og opereret ind i os eller puttet i vores mad og vand.”
Det er en roman med svære etiske overvejelser. Hvad forventer man af livet, når man er vant til at være i bur? Hvordan kan man vide, at der findes en anden verden derude, hvis man er født og opvokset på en forsøgsstation? Er man forpligtet til at hjælpe andre i bestræbelserne på at blive frie, eller skal man bare klare sig selv?
Nikki Lee er den sorte kat, der vil andet og mere end vente på døden. Han fortæller historier. Historier om skoven, om solvarme åbninger i skoven, om lys, varme, fuglesang og høje træer. Alle dyrene har et nummer, men Nickie Lee giver dem navne:
”De har givet jer et nummer, så I ikke skal tro, at I er noget, sagde den. Så sandt som jeg hedder Nikki Lee.
Alle dyrene var stille.
Numrene skal få jer til at glemme, hvem I er, og at I er noget værd, sluttede Nicki Lee.”
Så får de alle navne. Også de 80 mus. Og kattekillingen Snefnug. Og aben, der vælger navnet Frøken Nilsson” efter en af sine forfædre, den mere kendte Hr. Nilsson.
Ser man på omslagets sidste side, så har dyrene her fået navne i stedet for numre. Nu står der ”Frøken Nilsson” ved aben, hundehvalpen hedder ”Hannibal” og de tre kanariefugle hedder i virkeligheden ”Kurt, Karen og Kenneth”.
Det er John Kenn Mortensen, der har illustreret, han står også for forsidens fine og hjertevarme portræt af Frøken Nilsson (med et øje), Nikki Lee og den søde kattekilling Snefnug.
Dyreforsøg er en kritik af dyreforsøg. Mennesker, der betragter og behandler dyr som redskabet og ting, der kan eksperimenteres med, ja, de fortjener at bliver bidt af en rasende Hannibal eller komme i nærkontakt med Nikki Lees rasende skarpe kløer.
Uden venskab, håb og handling er man kun et nummer. Når man får et navn, så forpligter det.
Dyreforsøg er en roman, der kan give anledning til at diskutere dyreforsøg. Det er også en roman, hvor portrættegningen af dyrene viser, hvordan deres individuelle træk kommer frem i sprog og handling.
PS. For hver solgt bog doneres ti kroner til Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn
