Forfatter Casper Grundtvig er forfatter og foredragsholder og er bl.a. kendt for sin serie om Doktor Fusk. Her fortæller han om sit arbejde.
Det værste, jeg vidste, da jeg gik i skole, var at skulle fremlægge – op at stå ved tavlen og skulle tale foran hele klassen. Det var så slemt, at jeg engang besvimede midt i en fremlæggelse om orkaner.
Jeg skulle på klokken 9.00. Klokken 8.59 stirrede jeg på uret ude fra toilettet og tænkte på, hvordan jeg kunne komme væk derfra.
Den samme følelse ramte mig, første gang jeg skulle ud at lave foredrag om mine bøger. Det var på Brønshøj Skole i 2019. Der sad 100 elever, og fem minutter inden jeg skulle på, spurgte jeg bibliotekaren, om hun vidste, hvor der var et toilet. Jeg skulle på klokken 9.00. Klokken 8.59 stirrede jeg på uret ude fra toilettet og tænkte på, hvordan jeg kunne komme væk derfra. Men på en mystisk måde kom jeg ind i salen, og så var det bare de sødeste børn.
Det var en fantastisk oplevelse. Jeg havde været nervøs for, om mine røverhistorier ville virke, men det gjorde de i den grad. Jeg var høj på det i flere dage efter og vidste, at dét skulle jeg prøve igen.
“I må ikke spille bold på gangen!”
Siden den dag har jeg besøgt skoler i hele landet for at holde foredrag. Jeg elsker at komme ud på skolerne i god tid – gerne en halv time inden et foredrag. Det er en god måde at møde børnene på inden og få snakket med dem og dannet en relation. Det kan også ”gå galt”, som da jeg stod og spillede fodbold på gangen med et par drenge på en skole i Ballerup, og en lærer kom styrtende ned ad gangen og råbte ”I må ikke spille bold på gangen!” – til gengæld havde drengene og jeg den fælles reference under foredraget.
Jeg har en del års erfaring med at arbejde med børn. Jeg har læst på pædagoguddannelsen i København, og så har jeg selv børn. Det er en kæmpe fordel, når jeg skal ud at holde foredrag, at jeg kender børnenes sprog og interesser. Jeg inddrager dem også i foredraget. Jeg spørger dem for eksempel: ”Går I altid i seng lige med det samme, når jeres forældre siger, I skal?”, og de svarer altid nej. Så siger jeg: ”Det gider mine børn heller ikke. Så derfor opfandt jeg en robot, jeg kaldte Natputteren. Det er en seng, hvor man kan indstille tiden – fx til klokken 20.00. Så rejser sengen sig selv op der og jager børnene rundt i hjemmet med sine robotarme og putter ungerne, mens jeg kan slappe af”. Bagefter spørger jeg børnene, hvilken robot der ville gøre deres liv federe. Så har vi en lang snak om robotter, inden jeg går videre til at fortælle om den bog, jeg har skrevet, hvor Natputteren er med, og fortæller om, hvordan jeg leger de ting frem, jeg bruger i mine bøger.
Jeg forsøger at invitere børnene ind i mine bøgers universer.
Børnene kan ikke spørge om noget forkert
Jeg laver både foredrag for helt små klasser på specialskoler og for hele mellemtrin på store skoler. Jeg starter altid foredragene med at fortælle, hvordan jeg selv var, da jeg gik i skole, og hvordan jeg som barn brugte min fantasi – og stadig gør. Jeg forsøger at invitere børnene ind i mine bøgers universer. Vi leger på de præmisser og med de ting, der sker i mine bøger – tidsvaskemaskiner, robotter og monstre. Jeg gør meget ud af, at børnene ikke kan spørge om eller sige noget forkert til mine foredrag. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og jeg er vild med deres små, nysgerrige hoveder og spørgsmål som ”Hvad er den største bøde, du har fået på et bibliotek?” og ”Kan man blive fyret som forfatter?”
“Tjener du mange penge som forfatter?”
Jeg oplever, at børnene er utroligt gode til bare at tage ja-hatten på og gå med på legen. Et spørgsmål, der altid kommer, er desuden ”Tjener du mange penge som forfatter?”. Jeg plejer at svare: ”Jeg ankom jo til jeres skole i helikopter med min limousine hængende nedenunder”. Der er altid en masse børn, der svarer, at de godt så det og leger med på, at jeg skal forestille at være en kæmpe rockstjerne.
Jeg oplever også, at mødet mellem børnene og forfatteren skaber en enorm læselyst. Der kommer altid børn op bagefter og vil have autografer og spørger, hvor de kan låne eller købe bøgerne. Selv børn, hvor læreren er overrasket over, at netop de børn viser interesse, og det er virkelig fedt at være med til at skabe den læseglæde.
Jeg underviser også børn i skrivning på Gentofte Kulturskoler og Vanløse Bibliotek. Børnene kommer om eftermiddagen efter skole, og ligesom man kan gå til fodbold, så går de til skrivning. Det er fantastisk at se det fællesskab, de får. Da jeg var barn, vidste jeg ikke, man kunne gå til den slags. Jeg fortalte ikke nogen, at jeg skrev, før jeg blev udgivet som 29-årig, så det, at de her børn allerede fra 11 år og op har et fællesskab omkring skrivning, er så fedt. At undervise i skrivning, så de tilbud for børn findes, er endnu en ting, jeg er utroligt glad for at kunne bidrage til.
