Klods Hans (2023-4)

Forsiden på denne udgave af “Klods Hans” er illustreret af John Kenn Mortensen og er fra hans bog “Midnatssolens rige (1) – Troldmanden i træet”, som er udgivet på forlaget Alvilda, 2022

Redaktør, Klods Hans

“Professor i børnelitteratur Torben Weinreich har engang udtalt, at de voksne altid har været på erobringstogt i forhold til børnelitteraturen: Det er voksne, der skriver, antager, producerer, indkøber, formidler og opstiller kvalitetskriterier for børnelitteraturen, og ofte er det også voksne, der dikterer, hvilke bøger der skal læses, og hvordan der efterfølgende skal arbejdes med dem.” Sådan skriver Cecilie Bogh i signaturartiklen i dette års sidste nummer af Klods Hans og indkredser dermed en af børnelitteraturens helt store og centrale skismaer.

For er den litteratur, de voksne anser som værende af høj kvalitet, nødvendigvis den børnene gerne vil læse? Svaret kender vi: Ikke nødvendigvis. Så hvad sker der, hvis vi i stedet lader børnene tænke med

Dette spørgsmål udfolder vi her i denne udgave, som vrimler med seje, kreative og dygtige folk, der har erfaring med netop dette: at tænke litteratur og litteraturformidling på børnenes præmisser. Du kan møde Stine Sillesen, medejer af produktionsselskabet Super Poul, som arbejder med at lave workshops, hvor hun samskaber med børn. Du kan læse om, hvordan forfatter Casper Grundtvig inviterer børn til at lege med på de præmisser, hans bøger opstiller, når han er ude at holde foredrag på skoler. Eller du kan blive klogere på, hvordan det foregår, når en jury bestående af børn er med til at beslutte, hvilke bøger der hvert år skal nomineres til en Orlapris blandt de mange, der er indstillet, hvorefter børn fra hele landet kan stemme på deres favoritter.

Og så kommer vi ikke uden om undersøgelsen Børn og unges læsning 2021. Rapporten (som da også citeres et par gange i løbet af denne udgave) giver os en god indikation på, hvad det faktisk er, børnene og de unge gerne vil læse. Men selvom man kender sin yndlingsforfatter og sine genremæssige præferencer, kan man stadig have brug for lidt kyndig vejledning til at finde den næste store læseoplevelse. Her står Mette Sofie Kirkedal klar til at hjælpe med sine bedste litteraturanbefalinger inden for børnene og de unges favoritgenrer.

Vi tror nemlig på, at den gode litteraturformidling er essentiel for at skabe nye gode læseoplevelser. Derfor gik Klods Hans-prisen i år til eReolen GOs webserie Suget ind, hvor præmissen er, at børn formidler litteratur til børn. Det kan du læse mere om i denne udgave af bladet.

Download

Klods Hans (2023-4)

som pdf

Digitaliserede artikler på IBBY Bloggen fra denne udgave:

Men hvad skal jeg så læse?

Lektor og litteraturformidler Mette Sofie Kirkedal Jensen giver sit bud på 12 gode læseoplevelser. ...

Casper Grundtvig: “Børnene er utroligt gode til bare at tage ja-hatten på”

Forfatter Casper Grundtvig er forfatter og foredragsholder og er bl.a. kendt for sin serie om Doktor Fusk. Her fortæller han ...

Børnelitteratur ud over alle grænser

En samtale med professor i børnelitteratur Nina Christensen om vigtigheden i at have et center, der forsker i børnelitteratur og ...

Redaktør, Klods Hans

Download

Klods Hans (2023-4)

som pdf

ANDRE UDGAVER