Bogbotten anmelder

Vinter med Musen Mattæus

Portræt af Bodil Christensen

“Mattæus har pels
i skovens nuancer;
for hvis han kan ses
har han ingen chancer.
Naturen har skabt mig
med masser af fjender
som vandrende livret
og ganske få venner.”

Sådan lyder det om Musen Mattæus, når forfatteren Karen Borch fortæller om vinterens gang set fra dyrenes side. Vinter med Musen Mattæus er en bog, hvor der er tre fortælleniveauer. Der er rim om Musen Mattæus, der møder mange andre dyr i vinterskoven, der er faktaopslag (skrevet med småt, nederst på siden), og der er illustrationer, hvor der også er skrevet en række oplysninger ind: Sådan ser rønnebær ud, her er en blåhale, her er en dyndflue.

Rimene er beregnet til oplæsning for børn, billedsiden er til børn og voksne, og de mange faktaoplysninger er vældig gode til den voksne oplæser, der her kan få hjælp til at svare på de spørgsmål, mange børn kan stille.

Karen Borchs akvael-gouache-illustrationer er noget helt særligt.

Karen Borchs akvael-gouache-illustrationer er noget helt særligt. Hun balancerer mellem eventyrlige elementer (små børn, der deler en madkurv, leger i vinteren og som er i et størrelsesforhold, der viser, at det er naturen og dyrene, der har hovedrollen. Hun laver informative cirkler med særlige dyr, insekter og planter, man ser grævlingen inde i sit bo, og der er ræv, og and og skovmår. Det er en bog, man vil ønske sig til naturbørnehaven, hvor børns nysgerrighed kan få et fagligt løft. Man ville også ønske, at den blev læst af alle andre børn, der gerne vil vide mere om natur og dyr.

Det er en kvalificeret vidensbank, der ligger her på bordet med rim som første udtryk, men som samtidig har en godt formidlet naturviden. Og husk:

“Dyr vil allerhelst
være i fred,
men nogle må rejse
fra sted til sted.
Alle er en del
af klodens natur
og styret af sollysets
magiske ur.”

Denne bog kan give børn og voksne en fælles nysgerrighed overfor naturen. Og man kan huske, hvad Carl Linné sagde: “For at kende verden, må man kunne sætte ord på tingene.” Det hjælper denne bog læseren med at gøre.

9788702416404
9788702416404
9788702416404

Vinter med musen Mattæus

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER