”Louis Pasteur var ordblind og ikke synderligt interesseret i skolearbejde, da han var lille.” Det gælder virkelig mange af de videnskabsfolk, der præsenteres i denne aldeles fremragende bog, Utrolige videnskabsfolk og deres vilde opdagelser, at de ikke har været særlig dygtige til at sidde stille i skolen. Mange af dem har været mere eller mindre uregerlige børn, der har ”forsket” i naturen allerede som helt små.
Bogens forord er en introduktion til undren. Her står blandt andet:
”Alle de ting – elektricitet, lamper, varmeapparater, køleskabe, fjernsyn, medicin, biler, fly, operationer, mobiltelefoner og en masse mere – findes fordi videnskabsfolk nysgerrigt og ihærdigt har undersøgt verden. Og så har de enten selv opfundet ting, eller også har de givet deres viden videre, så andre har kunnet bruge den til at opfinde.”
Der er en fast dagsorden for alle præsentationerne af de respektive videnskabsfolk. De får hver især fire sider, hvor der er en kort livshistorie, der er en begrundelse for den særlige interesse, der er præsentation af videnskabsfeltet, og der er en fortælling om, hvilken betydning opdagelsen eller videnskaben har givet os. Og så er der fotos, billeder og grafiske modeller, så man som læser forstår, hvad der bliver skrevet.
Minik Rosing er en af de danske videnskabsfolk i bogen, hvor der er videnskabsfolk fra alle lande – men flest fra Danmark. Minik Rosing var (som mange af videnskabsfolkene) heller ikke god til at gå i skole. Først, da han kom på gymnasiet, begyndte interessen af indfinde sig. Han var født og opvokset på Grønland, og nu besluttede han sig for at blive geolog, altså for at forske i bjergarter. Senere fandt Minik Rosing spor af det ældste liv, vi kender til. Det er 3.7 milliarder år gammelt.
Der er mange videnskabsfolk, der kunne nævnes her. Niels Bohr, Marie Curie, Alfred Wegener (ham med kontinentaldriften og kontinentalpladerne), Jane Goodall, hende med gorillaerne, Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, der fandt en modgift mod slangebid, Alexander Fleming (og hvor havde vi været uden penicillin?), Tu Youyou, (malaria-modgift), Lene Hau, Jes Olsen, Charles Darwin og mange andre er her. Sidst i bogen er der endvidere yderligere videnskabsfolk nævnt. De kunne også have været med på listen.
Line Friis Frederiksen, der har samlet historierne (og opfindelserne) fra disse toogtyve videnskabsfolk er selv biolog, tv-vært og videnskabsjournalist. Hun har arbejdet for DR og TV2 og Discovery, og hun har skrevet mange fagbøger til børn og unge. Hun ved således, hvordan man formidler viden i børnehøjde. Som illustrator har hun Claus Darholt (og tak, der er ikke brugt AI i illustrationerne). Darholt er uddannet karakteranimator, og han er ligeledes en fremragende formidler.
Det er, som der står citeret på bagsiden, ”en helt vidunderlig bog”. Der er mange, mange børn, der kan blive nysgerrige og undersøgende, når de læser her. Og fagbøger er altså gode, når de formidles med god tekst og fremragende illustrationer.
