Bogbotten anmelder

Udyr

Portrætfoto af Betina Falsing

Et udyr er i overført betydning en kynisk, hjerteløs eller grusom person, og i denne lille dystopiske roman vrimler det med dem … både med og uden pels. Udyr lykkes med at fortælle en historie om flugt fra indtrængende i eget land og et samfund, der kollapser og resulterer i en kamp på liv og død i alles kamp mod alle – og alt dette uden at tematisere.

Abdi og lillesøster Alva er på flugt fra Udyrene, som har slået mor ihjel. Samfundet er brudt sammen efter de fremmedes indtrængen, og alle kæmper for at overleve. Mennesker, man før har stolet på og boet side om side med, er utilregnelige, og Abdi og Alva må på egen hånd finde den båd, der kan føre dem over havet til far og i sikkerhed.

”Gummibåden var allerede fuld, og alligevel fortsatte manden på broen med at beordre folk ned i båden.”

Abdi og Alva når efter en lang flugt endelig frem til havet og kajen, hvorfra skibet til far og sikkerhed sejler. Det viser sig at være en gummibåd med plads til få mennesker, og Abdi ved, at turen over havet bliver mindst lige så farlig, som det ville være at blive. Han vælger på trods af usikkerheden og de store bølger at tage turen, og bogen afsluttes med et radioopkald og en stemme, der beder om bådens position og en meddelelse om, at hjælpen er på vej.

Udyr en pageturner, hvor de realistiske vilkår træder i baggrunden, og vi bliver drevet frem i fortællingen ved spændingen og uhyggen.

Som voksenlæser ser jeg et land i krig og to børn på flugt i et samfund, hvor medmenneskelighed og næstekærlighed er erstattet af egoisme og fjendtlighed, men det er også en spændings- og horror-roman.

På grund af det dystopiske genremæssige islæt er Udyr en pageturner, hvor de realistiske vilkår træder i baggrunden, og vi bliver drevet frem i fortællingen ved spændingen og uhyggen. Det er en kunstnerisk litterær bearbejdning, og det betyder, at både små og store kan læse med.

På trods af alvoren og de brutale hændelser er Udyr også en fortælling om kærlighed. Abdi tager lillesøster Alva i hånden på alle måder og dermed også læseren. Vi ved, at han aldrig vil give slip, og det faste greb fører os sikkert gennem fortællingen. Undervejs møder de to søskende også mennesker, der har bevaret næstekærligheden, og det er møder, der holder håbet i live hos Abdi, Alva og læseren.

Værket var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024, som vores helt egen Jakob Martin Strid løb afsted med, men det var en værdig kandidat. Den vil fungere smukt som værklæsning på 6.-7. årgang og som højtlæsning tidligere.

De sidste par år har de nordiske lande været afsendere af flere lignende titler, hvor krigens rædsler er kunstnerisk oversat. Danske Tina Sakura Bestle har med Horisonten og sådan noget skrevet en historie om krig og ondskab, men også om mirakler, og der findes flere flotte værker, der evner det samme.

Litteratur kan gøre en forskel – også når det kommer til krig.

Forsiden til Udyr
Forsiden til Udyr
Forsiden til Udyr

Udyr

Nye BOGANMELDELSER
9788785406330
9788785406330

Bogbotten anmelder

Kuldegyser – Den enøjede dukke

9788702455861
9788702455861

Bogbotten anmelder

Ædedolk

9788702451818
9788702451818

Bogbotten anmelder

Vilde Vic og verdens dybeste hav

9788785406392
9788785406392

Bogbotten anmelder

Mysteriejægerne – sagen om de forsvundne kæledyr

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER