Bogbotten anmelder

Tre minutter og ti

Portræt af Bodil Christensen

Når man konkurrerer i poetryslam, så har man tre minutter og ti sekunder til at performe sin tekst. Man har ingen rekvisitter, ingen musik og ingen dans. Det er ord, det er poesi, og tilskuerne, eller rettere tilhørerne, der stemmer om, hvem der er den bedste slammer.

William er gymnasieelev i København. Han er forholdsvis venneløs. Hans mor er alkoholiker, han har ingen penge og han lever i konstant uro for, hvordan det nu går med moderens alkoholforbrug. På gymnasiet har han et frirum i skolebladet, men det bliver så også skelsættende. William finder heldigvis en form for retning, da han bliver bortvist fra gymnasiet i en uge. Han tager til Odense, hvor der er poetryslam et sted, som hans onkel frekventerer. Her kan William føle sig hjemme. Han bliver slammer!

Bogen er en ungdomsbog, men den kan også læses af voksne, og handler om poetryslam, gymnasiestart og kunstens kraft.  Sproget i bogen er simpelthen medrivende og indlevende. Her er et godt (og langt) eksempel, der viser, hvordan forfatteren kan sætte ord på ungdommens vrede:

”Men jeg kunne konstant mærke en underliggende vrede. Det var så nemt for Boa at smutte i byen. At vinde 1500 meter. At snakke med pigerne. Og Pinto troede, man bare kunne sætte sig ved et bord, så kom fællesskabet. Men de vidste ikke en skid om mørke dage med frostpizzaer, druk og ensomhed. Jeg havde lyst til at råbe dem op i hovedet. Give dem hærværk, skibskatastrofer og pludselig død. Smadre systemet. Skabe noget modstand i deres friktionsløse liv, så de kunne få hovedet ud af deres egen Instagramperfekte røv og se, at det ikke er alle unge, der lever så fint, og flot og bare superduper. Jeg sparkede til skraldespanden og gik hurtigt ud af kantinen.”

Som en del af bogens fortælling, får man et indblik i Williams notesbog, hvor han skriver sine slams – med skrivefejl og med håndskrift og det hele. Der er også screenshots fra veninden Albertes to slams på hendes mobil og en anden poetryslammers talepapirer. Derudover er der et tillæg på 35 mikrotekster, som kan hjælpe læseren med at komme i gang med sin egen kreativitet og få skrevet poetry.

Det er en bog om poetryslam, men det er også en bog om at være ung og rodløs og på vej mod skibskatastrofer og pludselig død. Men altså: Det lykkes. Ordet holder ham oppe.

Forsiden til Tre minutter og ti
Forsiden til Tre minutter og ti
Forsiden til Tre minutter og ti

Tre minutter og ti

Nye BOGANMELDELSER
9788702438123
9788702438123

Bogbotten anmelder

Landet uden skyer (2) – Regnmageren

9788702446593
9788702446593

Bogbotten anmelder

Læs selv Jasseminho – En ny sport

9788727277448
9788727277448

Bogbotten anmelder

Bare numser i badeland

9788702364378
9788702364378

Bogbotten anmelder

Historien om ingen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER