Bogbotten anmelder

Titan – Mørkets fæstning og Fantasia

AF Per Østergaard
Illustreret af Lau Frank
Portrætfoto af Kristine Thillemann Nielsen

”Titan er en superhelt, der kæmper mod det onde. Han har en enorm styrke, og han kan med en magisk ring vokse sig større, hvis der er brug for det. Titan bor i byen Lykkeholm. Han bor øverst oppe i en enorm skyskraber. Herfra kan han se ud over byen og altid være klar til at hjælpe.”

Sådan begynder Per Østergaard sine letlæsningsbøger om Titan. En ægte superhelt. En superhelt, der redder samfundet fra den onde skurk Doktor Grum. Doktor Grum er både ond og genial og er Titans værste fjende.

Der findes indtil videre to bøger i serien om Titan, og i begge bøger får vi en intro til, hvem Titan er, hvilket gør at begge bøger kan læses uafhængig af hinanden.

I Mørkets Fæstning er Doktor Grum ved at fælde skovens træer med sin Skovknuser 3000, og i Fantasia har Doktor Grum overtaget forlystelsesparkens karruseller og holdt alle som gidsler oppe i forlystelserne. Som den ægte helt, Titan er, redder han henholdsvis skoven og alle menneskerne i forlystelsesparken, men desværre slipper Doktor Grum væk hver gang.

Per Østergaard har skrevet en let og overskuelig historie, der for den nye læser er nem at læse og forstå. Med et lix-tal på 14 er bogen bygget op med korte sætninger og ord, der er af mellemsvær karakter. Dog er historierne af så simpel grad og opbygning, at de ikke indeholder meget spænding og nogen form for overraskelser, hvilket er synd.

Lau Frank har illustreret begge bøger med tegninger, der er farverige og pryder alle sider til højre i bogen, mens teksten står på venstre side. Tegningerne følger historien og indeholder en stemning af fart, temperament og action, hvilket gør noget rigtig godt for historiens lidt tynde indhold.

Titan – Mørkets fæstning
Titan – Mørkets fæstning
Titan – Mørkets fæstning

Titan – Mørkets fæstning

Titan – Fantasia
Titan – Fantasia
Titan – Fantasia

Titan – Fantasia

Nye BOGANMELDELSER
9788702437539
9788702437539

Bogbotten anmelder

Den sidste tryllekunst

9788727234045
9788727234045

Bogbotten anmelder

Julestjernen

9788762746411
9788762746411

Bogbotten anmelder

To år i et træ

9788772323459
9788772323459

Bogbotten anmelder

Også der!

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Nye BØGER
9788702341393
9788743612278
9788727287430
9788773393253
9788762746367
9788776272579
9788723577887
9788727260983
9788762745346
9788794490597
9788740028164
9788702427356