“Nogen råbte hans navn. Var det mor? Var det hende, der kaldte? Stemmen druknede i havets brusen, og der var ingen at se. Heller intet land i sigte, kun himmel og hav, der gik i ét som en grå tåge. Billes arme var tunge som bly, og det våde tøj klæbede til hans krop og trak ham langsomt ned. Ned under overfladen. Og helt ned i mørket”.
Bille vågner badet i sved. Han befinder sig på den lille færge, der skal fragte ham til Livø sammen med Bedste og Panser-Polle. Sammen skal de forsøge at finde Billes mor, der kort tid forinden pludselig forsvandt en aften, da hun gik efter mælk til kaffen. Spor i form af en billet til Livø har givet et vink om, at det er her, de skal lede.
Vi befinder os lige dér, hvor vi slap historien i Spor 1 – Den, der hvisker, lyver.
De er en god trio, de tre. Med en pensioneret politimand med stort kendskab til paragraffer og kriminelle og en bedstemor med en fandenivoldskhed ud over det sædvanlige, føler Bille sig klar til at lede videre efter sin forsvundne mor.
Desværre når færgen kun lige i havn, inden ulykken rammer. Bedste træder forkert, da hun i morgendisen skal forsøge at finde vej ned af landgangsbroen. Hun brækker foden og bliver dermed sat ud af spillet. Den galante Panser-Polle hjælper hende tilbage til fastlandet, og så er Bille overladt til sig selv.
Knapt er han nået i land, før Bille bliver mødt af en lille tæt mand, øens borgmester, der forveksler ham med en anden dreng, og tjept kører ham til plejehjemmet Sidste Vers. Hér skal Bille, eller Rud, som borgmesteren tror han hedder, bruge sin sommerferie på at underholde beboerne. Heldigvis er han ikke alene. To jævnaldrende feriebørn, Isam og Vilma er også lige ankommet. På trods af, at de alle tre er nølende og lettere forvirrede omkring deres opgave, er det Isam, der hurtigt finder ind i rollen som ‘aktiveringsagent’ og måske, tænker Bille, er det ok at opholde sig på plejehjemmet. Måske er Sidste Vers et godt sted at begynde en eftersøgning efter mor?
Bille indser dog hurtigt, at intet på plejehjemmet er, som det umiddelbart tager sig ud. Alle opfører sig underligt. De gamle, fordi de er…nå ja, gamle. Men også hjemmets pedel, Erling, og borgmesteren virker mystiske i deres adfærd. Og da Isam pludselig bliver ramt af en pil med sovemiddel, bimler alle alarmklokker hos Bille. Inden han ved af det, er ham havnet i et spil, hvor livet kan blive en reel indsats.
Der er fart over feltet og masser af mystik og gåder til de krimielskende læsere.
Sophie Souid holder fortsat niveauet højt i dette andet bind af serien Spor. Der er fart over feltet og masser af mystik og gåder til de krimielskende læsere. Agatha Christie har ikke levet forgæves! Der er en god balance mellem dialog og handling i hvert enkelt kapitel. Dette gør læsningen glidende, og kapitelerne afsluttes som oftest med en cliffhanger, der bare giver lyst til at læse videre.
Og så er det Claudia Bille Stræde, der har illustreret bogen. På samme måde som i Spor 1, har hun skabt meget smukke illustrationer til stort set alle kapitler. Alle illustrationer er holdt i sorte, hvide og grå nuancer, hvilket både skaber en lidt dyster krimi noir-stemning, men også er med til at løfte læseoplevelsen og give den et skarptskåret og flerdimensionelt udtryk.
Sophie Souid modtog Skriverprisen fra Børne- og Undervisningsministeriet for Spor 1 – Den, der hvisker, lyver. Det er velfortjent. Masser af unge krimielskere på mellemtrinnet har læst og elsket bogen, og med deres begejstring er nye læsere af krimigenren blevet inviteret ind i Billes mystiske liv. Forhåbentlig lokker Spor 2 – Ingen røg uden ild endnu flere læsere til, så vi bliver et stort læsefællesskab der sammen kan gisne om, hvad der egentlig er sket med Billes mor.
