Sommerdrenge er Rebecca Bach-Lauritsens anden udgivelse efter debuten Veronika lyder som harmonika fra 2011.
Sommerdrenge er en realistisk, stilfærdig, lyrisk og sprogligt innovativ fortælling. På trods af titlen handler den først og fremmest om pigerne Kille og Annas venskab og deres kommen i pubertet på et sommerophold hos Killes farmor i en kystby.
Bogen behandler på fornemste vis den svære gryende pubertet – det at komme overens med sin kønsidentitet og seksualitet. Fra at have været en drengepige opdager Kille denne sommer helt nye sider af sig selv – og at der er noget der hedder drenge. De allerførste seksuelle eksperimenter sker sammen med veninden, Anna med de perfekte bryster, der er langt mere udviklet en hun, og så den fastboende dreng Fisker.
Kille befinder sig som menneske midt i tomrummet mellem det at være barn og så blive voksen. En central replik i romanen er: Jeg ved ikke hvad jeg vil. For som så mange andre på hendes alder ved hun heller ikke hvem hun er eller ønsker at være.
Den lyriske sprogbrug og den fine fornemmelse for følelser og sansninger er helt gennemgående i romanen
Den lyriske sprogbrug og den fine fornemmelse for følelser og sansninger er helt gennemgående i romanen, der skiftevis fortælles af en alvidende 3.personsfortæller og så Kille selv. Selve fortælleformen afspejler det sommerligt lette, men samtidigt dybt alvorlige, der er over denne udgivelse.
Bogen er fyldt med litterære tomme pladser, som læseren selv skal udfylde, og som gør at romanen kan læses på mange måder. Det gælder de små digtlignende sekvenser, en halv telefonsamtale hvor læseren kun får Killes replikker, og i de mange sansninger romanen rummer, der spænder fra lugten af hav, sololie og pomfritter til afskallet maling. Et rigtig godt eksempel herpå er slutningen, hvor Kille vågner op på hospitalet efter at have været involveret i en knallertulykke!
Killes nat:
Mørk.
Himmel. Jord. Træstammer. Noget blåt.
Noget blåt, der blinker. Ligesom Annas øjne.
Mørk igen.
Sommerdrenge er illustreret med helsides sort/hvide fotos, der underbygger både handlingen og sommerstemningen. Indholdet i dem spænder fra det platte til det smukke og minder i høj grad om tidligere tiders feriefotos. Bogen kunne dog sagtens have undværet dem, da de ikke tilfører historien ret meget nyt med deres retroudtryk.
I en undervisningssituation vil det være helt oplagt både at analysere og fortolke dem og deres rolle. Til gengæld vækker omslaget med dens gule pomfritter på havblå baggrund læserens nysgerrighed. Hvad er det her for en bog?
Bogen anbefales varmt til børn og unge på skolens mellemtrin og på ældre klassetrin på grund af den fine, søgende, undersøgende og følsomme måde disse svære emne er beskrevet på.
På mange måder minder Rebecca Bach-Lauritsens skrivestil om en anden tidligere elev på Forfatterskolen for børn og unge, Anita Krumbachs. Begge udfordrer de, de svære sider ved at være barn og ung på en realistisk måde, og på en måde hvor der sprogligt økonomiseres med stoffet og hvor den unge ikke forrådes eller udstilles.
Bogen anbefales altså både til frilæsning og til undervisningsbrug.
