Dinoer er bare populære. De er store, farlige, imponerende, gådefulde, og så er det bemærkelsesværdigt, at til trods for, at vi ved en del om dem på baggrund af palæontologiske fund, så er der også store ubesvarede spørgsmål om de små og store dyr, der levede for mere end 66 millioner år siden. ”Det er så længe siden, at man næsten får hovedpine, når man forsøger at forstå det”, som der står i bogen Små og store fakta om dinosaurer svenske af Julia Wiberg og Sanna Borell. Det er underligt at tænke på, at når solsorten sidder og synger sin aftensang oppe på en tagryg, så sidder der faktisk en lille dinosaur og synger. Sådan lidt i hvert fald.
Nu kan man ganske vist fodre dinoer med fagbøger om dinoer, fordi de bare vedbliver at være interessante, og på sin vis er Små og store fakta om dinosaurer endnu en flot, farverig bog om fortidens kæmper, men den har nogle kvaliteter, som bør fremhæves:
Den holder sig i et overskueligt, men absolut brugbart fagsprog i en passende tekstmængde, der passer til den sidste del af indskolingen og begyndelsen af mellemtrinet. Alle fagord er fremhævet, og de mange forskellige arter af dinosaurer er delt op i grupperinger som for eksempel plante- eller kødædende dyr.
Rent grafisk fremstår bogen indbydende med farverige illustrationer, der bevidst giver dyrene visse menneskelige træk uden, at der går Disney eller Landet for længe siden i den. Illustrationerne vil appellere godt til bogens målgruppe, og igen er tekstmængden om de enkelte dyr begrænset til det mest nødvendige. Så kan selv gå mere i dybden andet steds.
Sidst i bogen findes kapitlet, ”Dino-projekter”, hvor læseren kan fordybe sig i små, kreative projekter og lave en stegosauraus på gåtur eller måske sit helt eget dino- æg. Det sidste er faktisk et rigtig sjovt projekt og nemt at lave med en børnegruppe.
