Bogbotten anmelder

Ravi på jungleeventyr

Af Kim Ace og Anne Hoberg (ill.)
Portrætfoto af Betina Falsing

Ravi på jungleeventyr er en rigtig lille Indiana Jones-historie med repræsentation og en tydelig opfordring til at være modig og turde forfølge eventyret. Der er tale om en historie, der vil mange ting, men som samlet udtryk lykkes den i virkeligheden nok ikke med det hele, udover at være sympatisk og sød… og det er også godt en gang imellem.

Ravi og mor er på ferie, og Ravi står ved hotellet og beundrer den seje ildrøde rutsjebane. Den ser høj og farlig ud, synes han, og han tør ikke at prøve den. Senere på dagen tager han på udflugt med mor i junglen, hvor de farer vild. I junglen møder de Diana Jones, som tilbyder at hjælpe dem på rette vej mod en lille tjeneste. De skal hjælpe hende med at finde en stjålen skat, og Ravi har lige den rette størrelse. Racoonaerne har stjålet harpyørnens skat, og Ravi må bekæmpe sin frygt for at tilvejebringe skatten, som viser sig at være ørnens æg.

”Jeg har et trick, jeg bruger, når jeg er bange, Prøv at lukke øjnene, Forestil dig så, at du allerede har gjort det, du er bange for, og træk vejret dybt ned i maven.”

Diana Jones’ råd får Ravi til at kaste sig ud i det, og han klarer både missionen og, da han er sikkert hjemme igen, også den ildrøde rutsjebane.

… en actionforklædt historie om at finde modet frem, så man ikke går glip af livets spændende eventyr.

Billedbogen er en actionforklædt historie om at finde modet frem, så man ikke går glip af livets spændende eventyr. Referencen til Indiana Jones-filmene er ikke i øjenhøjde med det lille barn, som er bogens implicitte læser, men den voksne højtlæser vil genkende henvisningen og sikkert hygge sig med den.

Kim Ace kender vi på den litterære side fra blandt andet serien Geminiforbandelsen. Både bind 1 og 2 i den serie modtog en Orla-pris. Serien handler om Rasmus, der er sengevæder, og på samme måde som Ravi må han bekæmpe sin frygt for at finde det gode eventyr. Kim Ace har åbenbart en forkærlighed for det latrinære, men den deler han med børnene, som vil grine af racoonaernes prutter i nærværende billedbog.

Kim Ace har åbenbart en forkærlighed for det latrinære, men den deler han med børnene …

Anne Hoberg, som vi bl.a. kender som illustratoren til serien om Hotelmysterierne, har illustreret Ravi på jungleeventyr med friske, appellerende farver, som næsten sender et forårs-påske-udtryk ud til os. Hoberg gør brug af hele dobbeltopslagets mulighed for historiefortælling, da hun lader illustrationerne fylde hele opslaget, hvilket bidrager til en mættende sanseoplevelse. Hun tegner de pruttende racoonaer med et humoristisk strøg, og på trods af deres tyvagtige karaktertræk er de søde og lidt nuttede.

Ravi ser i øjnene, at de bliver nødt til at rutsje ned ad klippesiden, og i dette øjeblik overvinder han sin frygt, så han senere er klar til den ildrøde rutsjebane. / Illustration © 2025 Anne Hoberg og Forlaget Carlsen

Forlaget vurderer, at billedbogen henvender sig til børn fra 2 år. Jeg vurderer, at bogen vil fungere bedst til et lidt ældre barn på grund af de forskellige referencer og tekstlængde.

Bogen er tematisk, idet den tydeligt ønsker at fortælle os en historie om at turde og kaste sig ud i eventyret. Bøger skal i min optik ikke læses ind i et bestemt formål, men blot nydes for litteraturens skyld. Virkeligheden er dog anderledes ude i dagtilbuddene og på skolerne, og i en mere didaktisk og pædagogisk optik vil den bidrage til en god snak om mod.

Bøger skal i min optik ikke læses ind i et bestemt formål, men blot nydes for litteraturens skyld.

Ravi på jungleeventyr er med ovennævnte betragtninger in mente en sød bog. Den har en tydelig tematik, men også velkendte børnelitterære appelfaktorer som det latrinære, humor, dyr og action. Det er trygt og ordentligt.

Ravi på jungleeventyr
Ravi på jungleeventyr
Ravi på jungleeventyr

Ravi på jungleeventyr

Nye BOGANMELDELSER
9788785406330
9788785406330

Bogbotten anmelder

Kuldegyser – Den enøjede dukke

9788702455861
9788702455861

Bogbotten anmelder

Ædedolk

9788702451818
9788702451818

Bogbotten anmelder

Vilde Vic og verdens dybeste hav

9788785406392
9788785406392

Bogbotten anmelder

Mysteriejægerne – sagen om de forsvundne kæledyr

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER