Bogbotten anmelder

Papirhjerter

Portrætfoto af Betina Falsing

Alva mister alt men får endnu mere tilbage i løbet af en sommerferie. Hun mærker for første gang forelskelsens overvældende favntag, da Pedro fra Spanien træder ind i klassen. Hun forbander sine manglende bryster og bløde former. Hun oplever venindesvigt til fordel for de populære piger, og hun bliver selv den, der gør andre fortræd. Men hun tager affære i eget liv og klipper ordet ’UNDSKYLD’ ud i 1000 små snefnug, der daler. Alva mister alt, men finder sig selv og får mere tilbage.

Papirhjerter er så identificerbar, at anmelderen fik flere flashback til tiden inden bryster og den frygtelige usikkerhed på egen færden på pubertetens ustabile underlag. Man spørge sig selv, om nutidens børn på samme måde vil føle sig set, og det er jeg sikker på, at de vil, da romanen kredser om universelle og eviggyldige, eksistentielle temaer: Forelskelse, svigt, identitetsforvirring og lærere, der lader elever danne grupper selv.

Handlingen er pakket ind i smukke illustrative sider, hvor ord hopper rundt og laver cirkler, og hvor figurer visualiserer det skrevne. Ordene danner billeder og ikke kun i tankerne men helt konkret på papiret. Papirhjerter er en billedbog uden billeder og en metafiktiv fortælling krydret med søde kager og pyntet med røde, pink og orange papirhjerter.

Slip den fri og se hvad der sker

Papirhjerter  kan naturligvis indgå i skolens litteraturarbejde, men skal helst nydes blot for litteraturens skyld og helt frivilligt, så lad den ikke være underlagt faglige mål. Slip den fri og se hvad der sker, hvis I forsyner børnene med farvet papir, saks og blyanter. Selv fortalte jeg et par piger om den, og dagen efter lå der orange origamihjerter på mit bord.

Hanne Dagmar Raaberg skriver sig ind i rækken af dygtige forfattere med sin illustrative prosa. Hun er uddannet ved Forfatterskolen for Børnelitteratur, og hun skriver om sig selv: Jeg elsker at skrive, og jeg kan slet ikke forestille mig at lade være. Jeg forstår min verden gennem skrift. Jeg skaber nye verdener gennem skrift.

Hanne Dagmar Raaberg har med Papirhjerter lavet ordkunst

Hanne Dagmar Raaberg har med Papirhjerter lavet ordkunst, der med æstetiske greb taler lige ind i præpubertetens store dilemmaer og tilføjer håb i et barneliv, der sulter efter troen på, ’at alt bliver godt’. Alvas rejse ender godt men absolut ikke uden strabadser på vejen. Derfor oplever vi ikke slutningen som sødladen og banal. Tværtimod er det en kærkommen gave til den unge læser i et ungdomsliv, der er præget af skoleværing og mistrivsel.

Jeg giver Papirhjerter 1000 hjerter.

 

Forsiden til Papirhjerter
Forsiden til Papirhjerter
Forsiden til Papirhjerter

Papirhjerter

Nye BOGANMELDELSER
9788702437539
9788702437539

Bogbotten anmelder

Den sidste tryllekunst

9788727234045
9788727234045

Bogbotten anmelder

Julestjernen

9788762746411
9788762746411

Bogbotten anmelder

To år i et træ

9788772323459
9788772323459

Bogbotten anmelder

Også der!

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Kommentar, Tema: Kunstig intelligens

Dette er skrevet af et menneske …

Nye BØGER
9788776372842
9788776372460
9788762746114
9788727258348
9788702411652
9788702411669
9788776372835
9788776372859
9788776210809
9788727258638
9788743610359
9788785341556