Hvad gør man lige, når man har skabt mennesket i sit billede, men opdager, at selvom den jord, man også lige har skabt, indeholder alle muligheder for et godt liv, så opfører mennesket sig bare dårligt? Det lyver, det slår ihjel, det drikker og slås.
Svaret er enkelt: Man oversvømmer hele baduljen med regn i 40 dage og 40 nætter, så alle onde mennesker drukner.
Nu er det jo heldigvis ikke alle, der er onde. Noa og hans familie er gode mennesker, og dem er der brug for på sigt. Derfor befaler Gud, at Noa skal bygge en ark, hvilket Noa skal tykke lidt på, da han bor langt fra havet og som sådan ikke er særlig maritim.
I arken skal der være plads to dyr af hver art, og således forundret og motiveret går Noa i gang med Projekt Ark. Resten er historie.
… i al sin enkelthed bare en meget flot børnebog.
Det er Kim Fupz Aakeson, der har genfortalt historien om Noas ark, og Signe Kjær har illustreret. Den gammeltestamentlige historie er stadig lige spændende med alle sine ubesvarede spørgsmål, men det er genfortalt i et let sprog, der vil fange de yngre læsere og lyttere. Og der er desuden rigeligt at kigge på undervejs. Jeg kender udmærket Signe Kjærs streg, men denne gang synes jeg, at hun tager et skridt videre. Bogen er umådelig flot illustreret og særligt midteropslaget med fuldtlastet ark kunne være en plakat til børneværelset. Illustrationerne kommer til deres fulde ret gennem bogens relativ store format, og det er i al sin enkelthed bare en meget flot børnebog.
Historien om Noas ark er en fortælling om håb. Selv når der ikke er udsigt til fodfæste, kan man alligevel finde land og få fast grund under fødderne, og det kan sådan set være meget rart ind imellem.
