Bogbotten anmelder

Nanna (1) – Keramik og kaos

AF Katrine Juel
Illustreret af Emilia Rubæk
Lonni Carlsen

“Kan du virkelig ramme målet helt hernede fra?” spørger Louis. Imponeret på forhånd. Nanna tager tilløb. Hun kigger på målet og tænker, at det her – det kan hun godt. Øjnene på bolden. Louis kigger spændt på, men det er ikke ham, hun skal bevise noget overfor. Det er sig selv.”

Den 11-årige Nanna er lige flyttet til en ny by med far, mor og lillebror Louis. Det er eftermiddagen inden, hun skal starte i sin nye klasse, og nerverne hænger selvfølgelig udenpå tøjet. For at slappe lidt af, og få styr på de værste sommerfugle i maven, spiller hun bold med Louis i haven. Da Nanna vil vise Louis, at hun sagtens kan ramme målet bagest i haven, mislykkes skuddet, og bolden fortsætter i en høj bue over hækken og ud af syne. I en brøkdel af et sekund virker det som om alt er godt, men så hører Nanna en høj lyd, og ved med det samme, at bolden har ramt et eller andet.

Det viser sig, at bolden har ramt et havebord fyldt med keramik, og da Nanna mander sig op til at gå ind til naboen, for at besigtige skaden og hente sin bold, bliver hun mødt at en rasende pige på sin egen alder. Pigen skælder og smælder, og selv om Nanna får presset et febrilsk “undskyld” ind, har det absolut ingen effekt i forhold til at få ro på den højspændte situation.

Pludselig træder en anden pige frem, Milla hedder hun, og er søster til den rasende pige. Hun har Nannas Barcelona-bold under armen, og da hun rækker den til Nanna, får de to sig en hurtig snak om, hvor fed bolden er, og hvor sublimt et hold Barcelona er.

Til sin store ærgrelse viser det sig, at Nanna skal starte i samme klasse som den rasende pige. Heldigvis går Milla også i klassen, og da der er en tom plads ved siden af Milla, beder læreren Nanna om at sætte sig ved siden af hende. Nanna når lige at ånde lettet op, da læreren retter elevernes opmærksomhed på klassens forestående arbejde med at samle ind til deres kommende lejrskole. De skal sælge alt det keramik, de lavede sammen inden sommerferien. Alt det keramik, som Nanna fik smadret dagen før!

Nanna (1) – Keramik og kaos er begyndelsen på en rigtig fin serie om fodbold, venskab og alt det svære, der opstår, når man forsøger at gøre alle glade. Sproget er enkelt og Emilia Rudbæks levende illustrationer hjælper fortællingen godt på vej.

Man skal dog, i denne første bog, holde tungen lige i munden, når man læser, for den er fyldt med forviklinger. Umiddelbart er Nanna jo skurken, der får ødelagt klassens kommende lejrskole, allerede før hun selv er startet. Så enkelt viser det sig dog ikke at være. Der er flere om buddet til titlen som skurk. Dette er et bonus i forhold til at holde nysgerrigheden intakt, men samtidig kræver det dog også, at læsetempoet sænkes en smule, så man sikrer sig, at man forstår plottet.

Nanna (1) – Keramik og kaos
Nanna (1) – Keramik og kaos
Nanna (1) – Keramik og kaos

Nanna (1) – Keramik og kaos

Nye BOGANMELDELSER
Tigerens striber
Tigerens striber

Bogbotten anmelder

Tigerens striber og andre historier

Mig og mit monster
Mig og mit monster

Bogbotten anmelder

Mig og mit monster

Forsiden til Cafeen i kanten af skoven
Forsiden til Cafeen i kanten af skoven

Bogbotten anmelder

Cafeen i kanten af skoven

Forsiden til Margrethe Vestager fortæller om politik
Forsiden til Margrethe Vestager fortæller om politik

Bogbotten anmelder

Margrethe Vestager fortæller om politik, magt og stemmer, der tæller

Nyt på IBBY BLOGGEN
Stafetten

Stafetten: Katrine Louise Jakobsen

Af Christian Bach og Katrine Louise Jakobsen
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten skal videreudvikles

Af Christian Bach
Anbefalinger

Anna Karlskov Skyggebjergs største læseoplevelser i 2024

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
Interview

Bogåret, der gik: Lene Ewald Hesel

Af Lene Ewald Hesel og Christian Bach
Nye BØGER