Mysteriejægerne – Sagen om de forsvundne kæledyr er en lille krimi, der med afsæt i børnelitterære appelfaktorer tilbyder barnet en ’rigtig’ bog efter de læsebearbejdede begynderbøger.
De tre søskende Ulises, Nora og Bruno og den talende hund Bobo er ofte alene hjemme, da deres forældre ofte rejser i forbindelse med deres arbejde. Heldigvis er det store hus, de bor i, en allierede, da det er magisk, og ligesom de tre søskende kan tale med hunden Bobo, så kan de også tale med huset.
”Vi kan for eksempel gå ud i køkkenet og sige: ”Jeg har lyst til APPELSINJUICE”. Og… vupti! Så er der juice i køleskabet. Min far siger altid: ”Mysteriehuset beskytter os.”
I den første bog i serien om Mysteriejægerne forsvinder alle kæledyr i byen og bliver erstattet af salathoveder. Bogens jeg-fortæller, den ældste bror Ulises på 10 år, indleder med at sætte rammerne for plottet og familiekonstellationen. Denne rammesætning fungerer fint som læseguide for børnelæseren. Nora er otte år og frygtløs, Bruno er seks år, og så er der den altid sultne og talende Hund Bobo. Bobo er den perfekte med-detektiv, for hans næse bipper hver gang han finder et spor, og det gør han ofte i historien om De forsvundne kæledyr.
Mysteriejægerne, bestående af det lille firkløver, får travlt med at opklare sagen, og på trods af vildspor finder de frem til den skyldige ved hjælp af kløgt, modighed, husets magiske kraft og Bobos næse.
Historien slutter med en cliffhanger, da børnene modtager en flaskepost, som fortæller dem, at deres forældre ikke er ude at rejse … de er forsvundet! Næste bind i historien Sagen om spøgelsestyven tager fat, hvor sidste bog sluttede med de forsvundne forældre, men med endnu et mysterium, som omhandler kager, der forsvinder fra byens bager.
Bogen er en kærkommen udgivelse, da udvalget af overgangsbøger fra de læsebearbejdede titler til de mere fyldige romaner ikke er stort. Her er en serie, børnelæseren selv kan tage fat på, og det føles dejligt at læse en ’rigtig’ bog. Serien er ikke en kunstnerisk udgivelse, men den tager fat i samtlige børneappellerende faktorer, som spænding, humor, kæledyr og magi. Hvem har ikke ønsket sig en talende hund og et magisk hus? Derudover er der knald på farverne og på børnene, som ikke lader sig skræmme af hverken voksne eller spøgelser.
Detektivromaner går aldrig af mode, og denne vil gøre sig godt på både skolebibliotekets- og folkebibliotekets hylder som den første ’rigtige’ læsning i fritiden.
