Bogbotten anmelder

Mørkedyr

Portrætfoto af Betina Falsing

Mørkedyr er et langt pageturnende gys om det mørke, som i mere eller mindre grad ligger gemt i os alle. Det er en genkendelig historie om den almene menneskelige dobbelthed og med volumenknappen trykket helt i bund på det onde, indeholder romanen universelle temaer om det gode kontra det onde i menneskets natur. Giv den til den teenager, der trænger til et litterær chok.

Oscar er elitesvømmer, og ser frem til, at han efter 9. klasse skal begynde på Sports Academy. Den plan falder i vasken, da han efter træning og i leg kommer til at sparke vennen Lucas i hovedet under vandet. Lucas ender i respirator, og da Oscar tilsyneladende har en del voldelige episoder med sig, sås der tvivl om hvorvidt Oscar gjorde det med vilje.

Uheldet og Oscars historik resulterer i et efterskoleskift, og han ender på Tårnø Efterskole. På Tårnø Efterskole er der ingen pause i uhyggen, ligesom læseren hele tiden er på alt andet end kedeligt overarbejde i bestræbelse på at gennemskue plot, aflæse personer og ikke mindst koble skiftene i ’før og nu’.

Mørkedyr er en gyserfortælling, der leger med modsætninger tematiseret i ’det gode kontra det onde’. Disse modsætningsforhold både forvirrer og guider læsningen. Vi bliver klogere på hovedpersonen Oscar, eller gør vi? Har han ADHD, eller lider han af en personlighedsforstyrrelse? Derudover flekser fortællingen mellem før og nu. Disse spring i tid og glimt af tidligere hændelser bidrager mere til spænding og forklaring end til en kronologisk kompleksitet. Synsvinklen er igennem historien Oscars, hvilket bidrager til en stabilitet, der tager ikke læsevante i hånden, og de fleste vil blive i forsøget på at løse mysteriet på Tårnø Efterskole.

Romanen omkranser nutidige dilemmaer omkring diagnoser, etiske spørgsmål vedrørende genteknologi og ikke mindst skønhedsidealer og ønsket om et evigt liv.

Romanen omkranser nutidige dilemmaer omkring diagnoser, etiske spørgsmål vedrørende genteknologi og ikke mindst skønhedsidealer og ønsket om et evigt liv. Mørkedyr er derudover en realistisk roman, men jeg tvivler på, om slutningen helt overholder genrens koder. Det er svært at forestille sig, at et menneske på 100 år kan medicineres til at være en teenager, men fiktion kan overraske, og det er set før, at skønlitterære værker er banebrydende og på forkant med naturvidenskabelig forskning.

Line Kyed Knudsen er en veletableret forfatter, der evner at skrive i mange genrer og læsetekniske niveauer. Med Mørkedyr rammer hun bredt både aldersmæssigt men også i forhold til litterære præferencer, da historien overrasker ved at indeholde både eksistentielle problematikker, forsknings- og samfundskritik og ikke mindst familiesårbarhed.

Tårnø efterskole er en efterskole, hvor ondskaben aldrig sover, og jeg sov nærmest heller ikke de dage, jeg læste bogen. Lyset i mit soveværelse er stadig tændt hele natten.

Mørkedyr skal helt klart på den kommende Halloweenudstilling på mit skolebibliotek, og jeg er ret sikker på, at den ikke kommer til at stå der længe. Det er skøn fritidslæsning, der kun kan motivere til læsning.

9788727209265
9788727209265
9788727209265

Mørkedyr

Nye BOGANMELDELSER
9788702438123
9788702438123

Bogbotten anmelder

Landet uden skyer (2) – Regnmageren

9788702446593
9788702446593

Bogbotten anmelder

Læs selv Jasseminho – En ny sport

9788727277448
9788727277448

Bogbotten anmelder

Bare numser i badeland

9788702364378
9788702364378

Bogbotten anmelder

Historien om ingen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER