Krimi-genren og detektiv-fortællinger har altid været en rig fransk og belgisk tradition. Eugène Francois Vidocq, der også blev kaldt ”virkelighedens Sherlock Holmes”, grundlagde verdens første detektivbureau i Frankrig i 1833, og ud af litteraturen er blandt andre Hercule Poirot, Arsène Lupin, Jules Maigret, Nestor Burma, Tintin – og endda den lyserøde panter Inspector Jacques Clouseau alle udsprunget.
Der er også skrevet om mange forskellige detektiver til de fransktalende børn, fx serien om politi-katten Hercule, men ikke meget er oversat til dansk. Det bliver der heldigvis rettet op på med Jean-Luc Fromental og Joëlle Jolivet’s tegneserie om efterforskeren på silkebløde kattepoter Miss Cat, herligt oversat af Julie Rotne, og det er blevet tid til at tage bog 2 i serien, Sagen om de grønne nisser, under lup.
Sagen om de grønne nisser kommer bogstavelig talt til sagen omgående:
”Jeg drømte at havet steg i byens havn. (…) Havnen og det hele er oversvømmet. (…) Piraten Kaskelot Hvid benytter sig af situationen, og hans bande angriber rådhuset. Kampen bliver kort. Kaskelotten sluger borgmesteren i én mundfuld og tager magten i byen. (…) Jeg vågner. Drømmen er forbi.”
En lille nisse med grønt skæg, opsøger Miss Cat og forklarer hende om en højst besynderlig drøm, der indbefatter oversvømmelser, kaskelothvaler og et coup d’etat på byens borgmester. Og nissens ønske? – ”du skal da forhindre min drøm i at blive til virkelighed! Det er nemt og godt betalt.” – og så er vi ligesom i gang!
I Sagen om de grønne nisser, skal læseren ikke selv lege detektiv og forsøge at stykke puslespilsbrikkerne sammen. Det er historien simpelthen for skæv og uforudsigelig til, og det er ret beset umuligt at prøve at regne mysteriet ud undervejs. Men dét er faktisk historien force. Der er så mange sjove karakterer og så mange skøre indfald og påfund, at fornøjelsen skal findes i at køre i sidevognen på Miss Cats opklarings-motorcykel og bare lade sig rive med.
Blink én gang for meget og du risikerer at gå glip af en ny handlingstråd, et plottwist eller introduktionen af en ny karakter.
Og der er smæk på og fart fra start, skulle jeg hilse at sige! Man sidder konstant med følelsen af, at hvert enkelt billede, tekstfelt og taleboble fører plottet fremad. Blink én gang for meget og du risikerer at gå glip af en ny handlingstråd, et plottwist eller introduktionen af en ny karakter. Detektivromaner er tit i fare for at blive langtrukne og til tider kedsommelige, fordi læseren skal kunne føle og mærke detektivens vildrede ift. hvad der er op og ned – indtil det til sidst giver mening. Dét er der slet ikke tid til her, og jeg er sikker på, at netop dette page-turner-tempo vil fange en del selvlæsere fra 8-års-alderen.
Joëlle Jolivet’s tegninger passer utrolig godt til historien. På den ene side ligner mange af hendes illustrationer – især af karaktererne – noget, en dygtig barnetegner ville kunne lave. Stregen er rimelig elementær – uden at være banal, og så har hun en sans for at skabe dybde i karaktererne og puste liv i sine tegningerne. Det er let afkodeligt og med en stor portion humor, som fornemt tager læseren i hånden igennem det rimelig aparte mysterium, der udfolder sig.
Miss Cat er en skøn krimi-serie, hvor gakkede mysterier møder rappe replikker og fart over feltet. Der er skruet op for tempoet og det er nogenlunde lige så svært at kede sig her, som det er at regne ud, i hvilken retning opklaringen fører hen ad! Der bliver endda lige akkurat klemt et par fine bonus-budskaber ind i sagens opklaringsklimaks.
