Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi gør sig umage, når de sammen skaber historierne om pigen Mira, der bor på husbåden på Christianshavn, og umage er lige præcis det ord, der kendetegner den nye Mira-bog #drama #snegleslim #fest. Den lækre samklang mellem materialitet og indhold inviterer til skøn læsning, egen kreativitet og også indsigt i skabelsen af tegneseriegenren.
Mira bliver ældre og ældre i takt med bogudgivelserne, og parallelt med udviklingen kommer puberteten, som både forvirrer hende, fører hende på afveje og former hende, og hele det hormonelle virvar rammesættes af planlægningen af Miras fødselsdag.
Mira og vennerne Naja, Sara, Liva, Louis, Gunnar (også kæreste i begyndelsen af bogen) har sammen en Krea-klub. Pigerne er begyndt at interesse sig for skincare, og drengene er ikke helt med på den vogn. Det går helt galt, da pigerne udarbejder en liste over de lækreste drenge, og Mira mister både sin ven Louis og kæresten Gunnar.
”Tænk, at mit kærlighedsliv allerede er overstået. Jeg er ikke engang startet i gymnasiet endnu.”
Følelserne er store og håbet lille, og Mira er et menneske som de fleste. Heldigvis indser hun, at en drengeliste måske ikke er det mest sympatiske indslag i en vennegruppe, ligesom agurkemasker ikke tiltaler alle. Hun bliver gode venner med Louis og Gunnar igen, og hun finder en ny kærlighed. Og inden hun begynder i gymnasiet.
Miras kommende fødselsdag skal fejres med en stor fest med familiemedlemmer og disses særheder. Mira og mor har samarbejdudfordringer i forhold til planlægningen, men alt ender godt, og festen fungerer i historien som en rammesætning, der omfavner kaos og fører læseren trygt gennem kærestesorg, intriger og familierod.
Afdøde mormor er også med undervejs og hendes lille kat, som nu bor på husbåden, fungerer som en slags ’Find Holger’ og et kært og finurligt indslag i en livsærlig historie.
Mira-bøgerne er identificerbare fortællinger båret af humor, og der er kræset for både indhold og materialitet.
Mira-bøgerne er identificerbare fortællinger båret af humor, og der er kræset for både indhold og materialitet. Sabine Lemire skriver med en kæmpe respekt for de unge mennesker – både i historien og dem, der læser med. Sproget er ærligt og det er tydeligt, at hun har tænkt over hvert ord og sammensætningen af dem.
Umiddelbart er bogen en tegneserie, men blandt billeder opstår blokke af brødtekst både i dagbogsform, erindringer og forklaringer. Rasmus Bregnhøi bruger tegneseriens mange kneb. Han sætter mørke farver på paletten, når vi er i fortiden, laver tiltrængte pauser med næsten tekstløse sider, og farvede talebobler, der bidrager til indlevelse i personerne. Der er tale om et litterært overflødighedshorn på den unge læsers præmisser.
Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi er gavmilde. De forærer læseren en historie, der spiller på alle tangenter …
Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi er gavmilde. De forærer læseren en historie, der spiller på alle tangenter, og ikke nok med det, så afslører de også i slutningen af bogen, hvordan de gør det. Den sædvanlige tomhedsfølelse, mange oplever efter en god bog, bliver erstattet af lysten til selv at skrive og måske endda skrive og tegne videre på historien om Mira med den sympatiske skrive- og tegne vejledning, som afrunder bogen.
Bogen vil pynte på ethvert folke- og skole bibliotek, på alle børneværelser og under juletræet, hvor den ikke behøver indpakning.
Børn og unge fortjener det bedste, og det får de med Mira (10) – #drama #snegleslim #fest. Bogen er helt utrolig lækker med taktilt islæt, glimmer i passende mængder, tykt lækkert papir og ærlige livsindblik. Tak for umageheden på børnenes vegne!
