Det helt særlige ved Lytte er, at hun… ja, hun er god til at lytte. Hver dag står der en lang række mennesker i kø for at tale med Lytte. Eller… de taler til hende. Og hun lytter. Og alle mennesker giver deres bekymringer og dårlige dage videre til Lytte, der sidder helt stille med en hue på hovedet, så hendes store ører ikke fylder det hele.
Men så bliver hun træt. Hun begynder at skrive ord op:
”Og sådan fortsatte hun: blokfløjte, kagesprøjte, halalslagter, tæppebanker, børsmægler, slipseknude, gul Suzuki, fransk bulldog, badering, slank kaktus, kaffevogn, zebrastriber, dartskive, skideballe, riveost, vandpibe, redningsvest, strutskørt, havørred, bademåtte. Lytte skrev og skrev, helt indtil blokken var brugt op, så proppede hun sedlerne i tasken og gik hjem i seng.”
Herefter giver hun alle menneskene et ord til dagen og vejen. Og selv får hun hjem med ordet ”redningsvest”. Så sker der noget. Det er vigtigt, at der til tider også er nogen der spørger Lytte: Hvordan har du det? Det sker så nu.
Mette Vedsø kan skrive så smukt og poetisk om et menneske, der er i stor krise. Det er til børn, men alle har godt af at blive mindet om, at man gerne må se! de mennesker, der møder os på vejen. Man skal ikke blot aflevere bekymringer til andre, man må også tage del i andres liv. Det kan være svært at formidle til børn på fem år, men det gør Lytte – og Mette Vedsø.
Illustrationerne står Anders Frang for. Han har boet og arbejdet i Edinburgh i mange år, men nu er arbejder han med base i København. Hans illustrationer er underfundige og med mange detaljer, man kan bliver overrasket over. En tæppebanker, der står op ad et træ. En zebrastribet kaffesælger. En SherlockHolmes-pibe hos redningsvestesælgeren. Der er meget at tjekke ud på illustrationerne.
