Bogbotten anmelder

Lille monster

AF Karli Christensen
Illustreret af Maria Tran
Portrætfoto af Betina Falsing

Familieforøgelse fører ofte til familiebrud, siger statistikkerne, men i denne lidt anderledes billedbog er det omvendt.

”Der var engang en lille familie. Deres sofa var magen til naboens, og de havde præcis én potteplante i hver vindueskarm.”

Et lille familie-trekløver, en mand, en dame og en kat, lever et ret lineært liv. De tjekker dagens pollental, drikker kaffe, og ser et tv-program om hvaler. Med den dagsorden er der ikke plads til kram, ligesom de ikke aner, hvad der mon er bag den dør, som de har i huset, indtil døren en dag går op med et brag. Et kæmpe gigantisk monster træder ind i familiens liv og insisterer på at blive.

Faktisk er det lillebitte, men for manden, damen og katten, som er vant til, at der aldrig sker noget, er det kæmpestort. Monsteret roder deres liv til, og de kæmper for at tilfredsstille det irriterende men også helt vildt søde væsen, men det er så tidskrævende, at rod må være rod. Døren, som har været i stykker, siden monstret brød ind, er åben, og familien får øje på verden udenfor, og ved I hvad… de tjekker stadig pollental, drikker kaffe og ser tv om hvaler, men nu krammer de hver dag midt i rod og rabalder.

Lille Monster er en sød billedbog om familieforøgelse med barnet kamufleret som et monster. Ved denne monstermetafor henvender billedbogen sig bredt og med forskellig reception afhængig af modtager. Den implicitte voksenlæser vil genkende den store omvæltning ved en babys entré i deres liv, hvor den lille skabning kan opleves som et monster, der smadrer alt og især de sædvanlige rutiner. Monstret er dog portrætteret utroligt nuttet og med sårbare sider og bliver hurtigt tilgivet.

… den brede appel vil samle familier i identifikationens og humorens dejlige rum.

Monsterhistorier er populære og appellerer til børn. Af denne grund vil det lille barn også være underholdt ved historien. Den lille læser vil, afhængigt af abstraktionsniveau og alder, hæfte sig ved monstret som et monster og blive underholdt derved. Større søskende vil sikkert tilslutte sig forældrenes læsning, og her genkende både problematikker og glæder med familieforøgelsen, og den brede appel vil samle familier i identifikationens og humorens dejlige rum.

Karli Christensen er debuterende forfatter, ligesom Maria Tran har illustreret sin første billedbog med Lille Monster.

Illustrationerne har hele vejen gennem bogen en streg, der kalder på smilet og lysten til at grine. Farverne skifter alt efter stemning og fungerer som en smuk læseguide til en tekst, der rummer finurlighed og varme.

… læs den ved familiesammenkomster, i mødre/fædre-grupper og ved babyshower …

Lille Monster vil samle generationer på tværs, så læs den ved familiesammenkomster, i mødre/fædre-grupper og ved babyshower … eller bare læs den sammen med et andet menneske. Billedbogen  er familielitteratur, der forærer os et nyt perspektiv på familieforøgelse, og så fungerer den måske også en opfordring til at lade rod være rod og opdage livet på den anden side af døren. 

Forsiden til Lille monster
Forsiden til Lille monster
Forsiden til Lille monster

Lille monster

Nye BOGANMELDELSER
9788702437539
9788702437539

Bogbotten anmelder

Den sidste tryllekunst

9788727234045
9788727234045

Bogbotten anmelder

Julestjernen

9788762746411
9788762746411

Bogbotten anmelder

To år i et træ

9788772323459
9788772323459

Bogbotten anmelder

Også der!

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Kommentar, Tema: Kunstig intelligens

Dette er skrevet af et menneske …

Nye BØGER
9788727258348
9788702411652
9788702411669
9788776372835
9788776372859
9788776372842
9788776372460
9788762746114
9788776210809
9788727258638
9788743610359
9788785341556