”Jeg indrømmer det: Jeg holder altid ekstra øje med hunden.
Hunden i historien.
Hvis der altså er en hund med.”
Sådan tænker læsehunden Lou, der er hovedperson eller hovedhund i Jesper Wung-Sungs fine bog om glæden ved en læsehund. En læsehund er en hund, der tålmodigt lytter, når et barn læser op. Den lytter bare, den retter ikke på barnet, den kommenterer ikke, den ligger bare der med store ører og lytter og sover vel ind imellem lidt hundesøvn.
Læsehunden præsenterer sig selv:
”Jeg hedder som sagt Lou – Læsehunden Lou – og er en beagle, eller i hvert fald lidt, jeg er også meget andet. Jeg er for eksempel sikker på, at der må være en stor potefuld asiatisk løve i mig, selv om jeg er ret bange for det meste.”
Flere biblioteker har gjort brug af læsehunde. Eksempelvis har Brønderslev Bibliotek hundene Felix og Basse., der sammen med deres ejere er en del af læsehunde-konceptet. Det er et amerikansk koncept, der har været i Danmark siden 2014. Læseteamet (hund og ejer) godkendes og certificeres til opgaven af Fonden for Socialt Ansvar, som står bag konceptet. Både hund og ejer arbejder frivilligt, selvom læsehunden indimellem gerne tager imod en ekstra godbid.
Her hos Jesper Wung-Sung får læsehunden Lou sin egen historie. Det kan motivere mange læsesvage børn til at læse med. Kan hunden læse, så kan jeg nok også – må de tænke. Og læsehunden lytter tålmodigt.
Bogen Læsehunden er en fortælling om læsehunden, der også udfordres af drengen Edvard, der læser noget, der ikke står i bogen. Og så forsvinder han pludselig. Så får Lou og to andre børn en opgave med at finde ham.
Sådan er der indbygget en fiktiv fortælling, men der er også uddrag af en lang række klassiske værker. Der er citater fra flere H. C. Andersenske eventyr, der citeres fra Daniel Defoes Robinson Crusoe, fra Dickens Oliver Twist, Goethes Faust, Grimms eventyr, Kiplings Rikki-Tikki-Tavi, Ole Lund Kirkegaards Orla Frøsnapper, Lindgrens Emil fra Lønneberg, Oehlenschlägers Ungdomserindringer, Reuters Busters Verden, Dr. Jekyll og mr. Hyde af Stevenson og samme Stevensons Skatteøen. Referencerne til klassikerne kan forhåbentlig give læseren et lille indblik i, hvad der venter af stor litteratur.
Det er dog først og fremmest en fin fortælling, hvor læsere med læsehund kan genkende sig selv. Det kan også give inspiration til brugen af læsehunde i mere amatøragtigt regi: Man kan jo læse for sin egen hund eller muligvis kat. Helt uden at hunden behøver at læse, sådan som Læsehunden Lou har lært sig at læse.
Moralen er: Giv børn ro og rum til at lære at læse. Lad være med altid at rette og kommentere oplæsningen. Der skal øvelse til, hvis man skal lære at læse. Og ikke kun øvelse, – der skal også være god litteratur, der er værd at læse.
