“Du er bare mors store dreng, roser mor så og giver ham en krammer.
Og Per vokser.”
Sådan er det hjemme hos mor, far, Per og søsteren Pernille. De er en helt almindelig familie, men de har en udfordring i Pernilles handicap. Pernille er multihandicappet, uden sprog og uden anden motorik end lillefingeren, som hun kan bevæge.
Per er en supergod lillebror, der har fin kontakt til Pernille. Handlingen tager afsæt i en godnatscene, hvorefter Per og Pernille kommer ud i et eventyrunivers. De ender hjemme igen, hvor Pernilles lyde og finger-pille-sprog nu er langt mere forståeligt for Per.
Det er en smuk historie om et søskendepar, men det er også en bog, der lever bedst af illustrationerne.
Kristian Nordentoft er grafiker, han er årgang 1982 og har arbejdet en del med film, særligt animerede film. Han har selv skrevet teksten her til Mors store dreng. Det bliver en meget udførlig, meget beskrivende og meget lang tekst. Billedsiden er smuk, sjov, farverig. Der kunne med fordel være arbejdet mere for at få teksten præcis. Den er lang. Og omstændelig.
Det er en billedbog til børn. Den skal læses op. Det er en bog, der kan give indsigt i livet med et handicap, og ligeledes kan den give et billede af, hvilke udfordringer der ligger i at være søskende i en familie med handicap.
