Så er han på banen igen, ham den gnavne bjørn, og han har ikke fået det lettere i Boris redder planeten. Ryan T. Higgins har skrevet en ny billedbog om Boris, der bare helst vil være alene, men meget sjældent får lejlighed til det. Skoven vrimler med dyr, der egentlig bare vil Boris det godt, men Boris vil bare være i fred og tage på fisketur. Men sådan kommer det ikke til at gå.
Der skal nemlig bygges en fabrik i skoven, og dyrene arrangerer en demonstration for at redde skoven og planeten som sådan. Meget kan man sige om Boris, men woke er han bestemt ikke, og det er ham til stor frustration, da han trods protester alligevel havner midt i demonstrationen. Ovenikøbet påkalder han sig meget ufrivillig opmærksomhed, for under den mislykkede fisketur har sjældne biller gemt sig i Boris’ madkasse, og det ændrer situationen markant.
Man kan ikke andet end at få en lille smule ondt af Boris, der er havnet i en verden, der råber og skriger på handling og rigtige holdninger. Boris er den type bjørn, der ikke har profiler på sociale medier, for han gider ikke beskæftige sig med besværligheder og andres meninger, hvilket paradoksalt nok viser sig at være møghamrende besværligt. Hans ansigtsudtryk på bogens forside siger det hele, og understreger hans misnøje over al postyret, der har spoleret hans fisketur.
Bøgerne om Boris er sjove og originale, for Ryan T. Higgins har en god fornemmelse for bjørnebøger, og med Boris har han skabt en karakter, som han kan udsætte for mange kvaler fremover. Der ligger samtidig en god portion ironi i selve titlen, Boris redder planeten, fordi den udad til kunne blive endnu en klimabog for børn, men i virkeligheden handler om en bjørn, der er bedøvende ligeglad, men ikke kan få lov at være det.
Varm anbefaling til op- og hyggelæsning og gode grin.
