“vi kan godt lide dig
også når DU har brug for hjælp!”
Det må man huske. Som ung og i det hele taget altid: man behøver ikke altid gøre sig fortjent til venskaber. Her er det Alfred, Alfie, der har det ganske svært. Han har det ikke svært med at tænde bål, han er spejderleder, han har styr på tre båltyper, de kan tændes på tre forskellige måder og på højst tre timer. Nemt at huske. Alfred husker med tal. Han har tal med i alt. Han tæller også i sin korrespondance med Alva, kæresten, der bor 17 kilometer + en togtur væk. Hun har sendt 178 selfier til ham, en papirfrø, 17 kager, en rusten cykel, et træ med arme, ben og ansigt og et byskilft, der går på line på vejen.
Det er en særlig genre, der er brugt til denne kærlighedshistorie. Det er et digt, et langt, langt digt, det er også en sms-korrespondance, det er dagbogsnoter og sådan en blanding af det hele.
Formmæssigt er de mange sms-samtaler stillet op i to kolonner. Til tider er der “tekstbilleder”, hvor ordene er skrevet i form af et hjul eller et kondom. Alt er skrevet med små bogstaver, og der er brugt forkortelser fra sms-lingo.
På sin vis er det en vanskelig bog at læse – på den anden side er det helt som at følge med i en lang, lang sms-tråd.
Og Alfred er en sød dreng, der virkelig gør sit bedste for at holde Alva tæt til sit hjerte. Det forhold er der naturligvis mange forviklinger i. Det er svært at være ung og forelsket, når man ikke bor i samme by. Der er altid et pres fra omgivelserne, der er altid noget, man kan tvivle på. Heldigvis er der venner, der kan hjælpe.
Hanne Dagmar Raaberg har skrevet Papirhjerter, som hun fik Kulturministeriets børnebogspris for i 2024. Her blev kærlighedsforholdet mellem Alfred og Alva set fra Alvas side. Det er dog ikke en “nummer 2”, der kommer her, men man kan jo med glæde læse begge bøger.
