Bogbotten anmelder

Lad ikke de døde komme her

Portræt af Bodil Christensen

“Døden er overalt.
Min bil suser afsted. I et sving ligger der blomster i vejkanten. Det må være bedre at forsvinde fra verden på den måde, hurtigt og brutalt, end at visne væk på sygehuset som mor.”

Cecilia kører i sin ældre bil på en vej et sted i Nordnorge, da hun, træt og udmattet, drejer væk fra kysten og ind på en grusvej, der efter fem kilometer ender ved en gammel gård. Et sted, hvor der ikke er mobildækning. Her bor Erik og Tora samt den unge Thorbjørn. Mærkelige mennesker, der ikke har nogen forbindelse til omverdenen. De læser i Bibelen, de arbejder, de passer får og går tidligt i seng. De har ventet på Cecilia.

Nu begynder et virkeligt mærkeligt ophold hos denne sære familie. Cecilia var ventet. Hun får en seng og, efterhånden, også nyt (eller rettere: gammelt) tøj i samme stil som de andre. Hun oplever ting, hun ikke forstår – og hun skal ikke spørge. Hun forelsker sig i Thorbjørn, men det er naturligvis ikke en kærlighed, der kan få lov til at leve frit, medmindre de bliver gift. Der er mange mærkelige oplevelser; det er et forhekset område, og måske er Tora og Erik slet ikke så venlige, som de virkede ved første møde.

Det er en uhyggelig, krimiagtig fortælling om et lukket samfund, men den bliver aldrig rigtig spændende

På bagsiden står der: En psykologisk thriller for unge. Det er en uhyggelig, krimiagtig fortælling om et lukket samfund, men den bliver aldrig rigtig spændende, og man lever sig aldrig for alvor ind i Cecilias dilemma om, hvorvidt hun skal forsøge at løsrive sig fra familien, eller om hun er dømt til at blive.

Som læser bliver jeg ikke grebet af uhyggen, men man læser videre gennem de 164 sider for at finde ud af, hvad der egentlig er sket – og hvad der vil ske fremover med Cecilia.

Der er mørke, sort-hvide illustrationer, der bidrager til uhyggen. Det er Anneli Furmark, der har illustreret, mens Monika Steinholm har skrevet teksten. Helle Perrier har oversat fra norsk til dansk.

 

 

Lad ikke de døde komme her
Lad ikke de døde komme her
Lad ikke de døde komme her

Lad ikke de døde komme her

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER