Bogbotten anmelder

Konnie og Rejen åbner en man cave

Lonni Carlsen

“Hvad sker der?” siger Rejen.
“Hvad der sker?” siger Viktor. “Er du seriøs?”
“Altid,” siger Rejen.
“Hvis ikke du ved, at Man cave åbner i dag, er du ikke seriøs,” siger Viktor.
“Man cave?” siger Rejen.
“Man cave?” siger Konnie.
“En frisør for rigtige mænd,” forklarer Viktor. 

Det er længe siden, at Konnie og Rejen sidst er blevet klippet, så nu skal det være. Da drengene sjosker ned mod Anitas frisørsalon, opdager de pludselig en lang kø af mennesker foran salonen. Hvad sker der?

Da de kommer nærmere, ser de en rød løber foran butikken. Konnie og Rejen forstår hurtigt, at noget er på færde. Det viser sig da også, at det er den smarte Aslan, ham med guldmaskinen, der har åbnet en frisørsalon til rigtige mænd – en man cave. Hér kan man lige præcis kun få lavet én frisure: en low taper fade. I anledning af, at det er i dag, Aslans salon åbner, kan klipningen fås til halv pris.

Konnie og Rejen er som udgangspunkt duperede over Aslans fede evner. De stiller sig straks i kø til en low taper fade, men køen er lang, og drengene har svært ved at overskue ventetiden. Og det er så dér, alt imens de står og bliver enige om alle Aslans fortrinligheder, at de får den første idé – af hvad der skal vise sig at være mange sjove, men også utroligt dumme ideer: Hvis Aslan kan tjene 125 kroner på at klippe én eneste frisure, hvem siger så, at Konnie og Rejen ikke også kan? 

Drengene stepper ud af køen, og kaster sig straks ud i projektet med at få skabt deres egen man cave – “Brr Brr cave”, som deres intermistiske salon kommer til at hedde. Der bliver handlet meget og desværre tænkt alt for lidt. Marsvinet Luke er første levende væsen, der kommer i frisørstolen. Herefter giver de to drenge hinanden en hurtig tur med Konnies fars barbermaskine. Noget de måske nok skulle have undladt, hvis de drømmer om at få lov til at klippe andre.

Konnie og Rejen åbner en man cave er en del af Alineas Rød Læseklub, som efterhånden er en bred samling af frilæsningsbøger for de 9-13 årige, og med et lix på max 22. I denne bog holdes lix på 14. Det er en sjov, dialogbåren bog med korte kapitler og masser af sort/hvide illustrationer til at underbygge den skrupskøre handling. Bogen kan læses af alle, der søger ‘sjove bøger’, men retter sig nok særligt mod de friske drenge – dem der så afgjort skal have trænet læsefærdighederne, men sjældent føler, de har tiden til det. 

9788723577238.jpg
9788723577238.jpg
9788723577238.jpg

Konnie og Rejen åbner en Man cave

Nye BOGANMELDELSER
9788785406330
9788785406330

Bogbotten anmelder

Kuldegyser – Den enøjede dukke

9788702455861
9788702455861

Bogbotten anmelder

Ædedolk

9788702451818
9788702451818

Bogbotten anmelder

Vilde Vic og verdens dybeste hav

9788785406392
9788785406392

Bogbotten anmelder

Mysteriejægerne – sagen om de forsvundne kæledyr

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER