Kitte Kitte er en billedbog til de mindste, – men oplæseren kan også få noget at tænke over. Kitte Kitte er en kat, måske. Hvem er man egentlig? Og hvordan finder man ud af, hvad og hvem man er, når man er Kitte Kitte?
Charlotte Pardi er illustratoren, og det er hende, der får lov at præsentere Kitte Kitte på de første opslag. Her er en utrolig sort kat med meget gule øjne.Den bliver nusset bag ørerne, og man kan næste høre, hvordan den spinder.
Første egentlige tekst lyder:
“Kitte Kitte kommer, når du kalder.” Og drengen har kaldt på Kitte Kitte. Han siger: “Kitte Kitte er en god hund.”
Sit! Pote! Rul rundt ! Er du sådan en god hund? Er du det? Ja, du er! God hund Rufus.”
Og så står der: “Kitte Kitte hedder ikke Rufus. Det synes drengen. Men hvad ved han om det?”
Så går Kitte Kitte ud i verden og møder en ugle, et egern, flagermus, en hare og nogle fugle. Den forsøger at efterligne de respektive dyr, men Kitte Kitte er ikke en ugle, en hare eller en hund. Kitte Kitte en nemlig knitrende knurhår.
Rebecca Bach-Lauritsen har skrevet teksten, den er lige præcis så skarp og poetisk som illustrationerne er. Når Kitte Kitte hænger som en flagermus i toppen af et træ, så får man katteøjne som forskel til flagermusene. Pardi kan vise alle følelser hos Kitte Kitte blot ved at få øjnene vendt den rette vej.
Det er en bog, der har humor, men den giver også anledning til at tale om, hvorfor og hvordan man er den, man er. Kitte Kitte er knitrende knurhår. Det ved den nu.
Og så er det en glad og gul bog med glade gule sider.
