Det er Karlas første dag i børnehaven. Hun glæder sig, for hendes bror, Kasper, går der jo allerede og han har lovet at vise hende det hele. Da mor skal gå, er det alligevel lidt svært, for alting er jo nyt, og der er så mange børn. Heldigvis bliver det hele godt – Kasper hjælper hende og hun får en veninde. Da dagen er slut, er Karla glad og klar til at være børnehavebarn.
Illustrationerne er farverige og detaljerede helsidestegninger, der på fin vis billedliggør børnehavelivet og lægger op til snak om dette.
Teksten fungerer rimeligt og kan læses op, men virker til at være lidt hastigt oversat; i bagsideteksten er der direkte fejl i tegnsætning og sætningskonstruktion.
Bogen er en typisk begivenhedsbog. Selvom den med sit fokus på selve livet i børnehaven – og lidt god vilje – kan læses med både små og større børnehavebørn, så henvender den sig meget direkte til barnet, der står overfor at skulle starte i børnehave. Og her ligger så også min største anke ved bogen: originalsproget er tysk og den henvender sig tydeligvis til det tyske barn der, som normen er i Tyskland, starter børnehave efter at have været passet hjemme hos mor. Således ligger selve præmissen for historien et stykke fra de fleste danske børnehavestartere, der har flere års institutionserfaring.
Set gennem danske kulturbriller ligner fortællingen mest af alt noget, man kunne finde på boghylden i start 80’erne, men ser man bort fra dette, er bogen en ganske sød lille historie om at være ny og lidt nervøs og genert – og om at få nye venner.
