Bogbotten anmelder

Karla begynder i børnehave

AF Sandra Grimm
Illustreret af Irmgard Paule
PÅ DANSK VED Lena Lamberth

Det er Karlas første dag i børnehaven. Hun glæder sig, for hendes bror, Kasper, går der jo allerede og han har lovet at vise hende det hele. Da mor skal gå, er det alligevel lidt svært, for alting er jo nyt, og der er så mange børn. Heldigvis bliver det hele godt – Kasper hjælper hende og hun får en veninde. Da dagen er slut, er Karla glad og klar til at være børnehavebarn.

Illustrationerne er farverige og detaljerede helsidestegninger, der på fin vis billedliggør børnehavelivet og lægger op til snak om dette.

Teksten fungerer rimeligt og kan læses op, men virker til at være lidt hastigt oversat; i bagsideteksten er der direkte fejl i tegnsætning og sætningskonstruktion.

Bogen er en typisk begivenhedsbog. Selvom den med sit fokus på selve livet i børnehaven – og lidt god vilje – kan læses med både små og større børnehavebørn, så henvender den sig meget direkte til barnet, der står overfor at skulle starte i børnehave. Og her ligger så også min største anke ved bogen: originalsproget er tysk og den henvender sig tydeligvis til det tyske barn der, som normen er i Tyskland, starter børnehave efter at have været passet hjemme hos mor. Således ligger selve præmissen for historien et stykke fra de fleste danske børnehavestartere, der har flere års institutionserfaring.

Set gennem danske kulturbriller ligner fortællingen mest af alt noget, man kunne finde på boghylden i start 80’erne, men ser man bort fra dette, er bogen en ganske sød lille historie om at være ny og lidt nervøs og genert – og om at få nye venner.

Karla begynder i børnehave
Karla begynder i børnehave
Karla begynder i børnehave

Karla begynder i børnehave

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702458671
9788702458664