Bogbotten anmelder

Hvis du møder en sølvfisk

Portræt af Bodil Christensen

“Vi spiser alt: vaskepulver, hudflager, bøger, gammeldags fotoalbum, stof, sukker, negle ……. Vi kan overleve et helt år uden overhovedet at spise noegt, hvis det skulle være.”

Sådan er det med sølvfisk. En lille og smuk dyreart, cirka 1-1,5 cm lange og sølvglinsende. De er fredselskende, som der står i denne helt fantastiske billedbog. De hverken stikker, bider eller gør skade på mennesker. De er simpelthen medlem af “De sødeste dyrs klub”.

Linda Bondestam, Martin Glaz Serup og Malin Kivelä er de tre forfattere og tegnere (Linda Bondestam tegner), der også har skrevet Hvis du møder en bjørn. Dengang blev man klogere på mødet med et stort dyr. Her er det den lille og uanselige sølvfisk, man får mere at vide om.

Og svaret på spørgsmålet “Hvis du møder en sølvfisk” får man sidst i bogen:

“Hvis du møder en sølvfisk, anbefaler vi på samme måde at du ganske enkelt bare står stille et øjeblik, trækker vejret dybt og glæder dig over naturens rigdom.”

Illustrationen til dette svar er en ældre herre i natskjorte med bukserne nede om hælene. Han sidder på et toilet, med mobiltelefonen i hånden og ser undersøgende på gulvet foran sig. Her ligger i øvrigt også en opslået billedbog. Det er lige præcis Hvis du møder en bjørn. Sådan kom den reference lige ind.

Det er et forsvar for diversitet i naturen og i hjemmet. Man skal ikke blot udrydde et dyr, der ikke lige “passer ind” i hjemmets liv. Sølvfisk gør ingen skade, bliver der for mange af dem, så dør de nok. Der er masser af småkræ, som vi ikke kender til, men jo mere man ved om flora og fauna, jo rigere bliver verden.

Der er så megen humor i bogen. Når “Livet på jorden” skal gøres op i en tidslinje, så begynder man med Big Bang, så kommer sølvfisk, så mamutten, mennesket, pyramiderne, Jesus, hotdogs og så internettet. Det er en billedbog, der kan give anledning til megen snak om naturens rigdom og menneskets trang til at udrydde alt, der ikke passer ind i parcelhusets design.

Linda Bondestam tegner med så mange detaljer, at hver side er en oplevelse. De små sølvfisk får identitet gennem små forskelligheder, de kan også have små sølvfiskehuer på, så man ved, at de ikke er helt ens. Sølvfisk har deres helt eget liv.

P.S. Man kan købe en “silverfish-trap” for 49.95, men det har man ikke lyst til at bruge penge på, når man har læst denne billedbog. Man kan også vide, at sølvfisk ikke bryder sig om eddike og lavendel. Det kan også være en brugbar oplysning.

9788727318448
9788727318448
9788727318448

Hvis du møder en sølvfisk

Nye BOGANMELDELSER
9788702440478
9788702440478

Bogbotten anmelder

Monsterbogen

cover-24691
cover-24691

Bogbotten anmelder

Kun en løgn

9788740067224
9788740067224

Bogbotten anmelder

De berygtede – Mysteriet i Sortemosen

9788785406828
9788785406828

Bogbotten anmelder

Norman er uskyldig! (Nej, han er ej)

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Skærmbillede 2026-06-07 114952
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER