Farman og Supersonny er en billedbog, der på en og samme tid er sød, sørgelig, spændende og sjov. Den er en eksistentiel lille superheltehistorie, hvor hverdagens kvababbelser ikke finder sted i Gotham – men i en helt almindelig dansk by med villakvarterer og ligusterhække.
Det er midt om natten, og Lauritz kan ikke sove. Da han synes, at han kan høre lyde fra stuen, står han op, og her sidder far iført superhelteoutfit.
”Øh,” sagde jeg. ”Far?”
”Sover du ikke?”, spurgte han.
”Hvorfor har du det der tøj på””
”Pruh, du ved”, sukkede han.
”Ved hvad?”
“Jamen altså… ja, jeg er jo teknisk set en superhelt.”
Lauritz er målløs over fars anden seje identitet, men far er gået i stå med sin sidebusiness, da mor for et par år siden døde. Lautitz beslutter sig for at hjælpe ham i gang igen, og enhver superhelt har brug for en hjælper, så Lauritz bliver til SUPERSONNY.
Det går trægt med at få gang i superheltevirksomheden, men efter flere fiaskoer lykkede det helteduoen at stoppe en brand på et dyrehospital, hvor Louise arbejder. Far har mistet sine superkræfter, men han har fået sit humør tilbage, og så er ham og Louise blevet lidt vilde med hinanden.
En far er i mange børns øjne en rigtig superhelt med overmenneskelige evner, men far har mistet disse i sin sorg over morens dødsfald. Derfor er det en kærkommen mulighed for Lauritz at opdage fars skjulte og for tiden falmede superhelteidentitet. Nu har de muligheden for at lave noget meningsfuldt sammen.
Farman og Supersonny er superhumoristisk og superalvorlig, og denne dobbelthed er typisk for Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Som noget af det mest naturlige i verden formår han at servere små historier til små børn og deres forældre om tab og sorg, og han bruger humoren og legen som virkemidler til at behandle svære eksistentielle udfordringer.
Denne gang er rammen superheltegenren, og illustrator Thorbjørn Christoffersen leger med i penselstrøg og rammer og tager os med til 50’ernes comics. Sarte retronuancer og integrerede rammer og talebobler skaber en historie, hvor litteratur og grafik forenes i en narrativ og visuel oplevelse. Vi kender Thorbjørn Christoffersen fra historierne om Sallys Far, hvor han ligeledes lægger humor ind i figurerne, men i Farman og Supersonny er der skruet ned for farverne men op for den visuelle opfindsomhed. Det hele er superflot og bogens materialitet matcher lækkerheden med kraftigt og lidt ru papir, der taler til kroppen med taktile kærtegn
Denne vidunderlige billedbog vil underholde alle små mennesker og forældre, ligesom den vil åbne for dialogen om døden, depressionen og den vigtige kærlighed.
Superkræfter er helt sikkert gode at have. Men superkræfter er ikke det vigtigste i verden … Hvad er så det vigtigste? Det kan vi jo tænke lidt over.
