Kunstnerisk udarbejdede biografier skrevet til børn er blevet en yderst hip genre. Den spanske forfatter Maria Isabel Sanchez Vegara må siges at være hovedansvarlig for at have populariseret faglitteratur om historiske personligheder for børnelæsere – med serien Små mennesker, store drømme, der har solgt i millionvis verden over.
I kølvandet på denne succes er danske forfattere begyndt at gøre kunsten efter. I 2019 udgav Louise Rosenkrands en lignende biografi om Dronning Margrethe. Året efter lavede Line Jensen En lille digter om Tove Ditlevsen, og samtidig begyndte Vibe Termansen og Rikke Bisgaard at udgive de første bøger i deres serie om danske personligheder – fx om Kim Larsen, Natasja og senest Asta Nielsen.
Og så har Jakob Lund Pedersen og Julie Østergaard lavet bogserien Danske stjerner til de 4–8-årige, om en række af de største videnskabelige hjerner fra kongeriget.
Det er sjovt at lægge mærke til, hvordan det hele begyndte med de største og mest kendte navne hos Maria Isabel Sanchez Vegara – som Martin Luther King, John Lennon, Messi og Taylor Swift – for så i stigende grad at blive mere nationalt og nichepræget med de danske pendanter.
Dronning Margrethe er kendt, bevares, og det samme gælder Kim Larsen – herhjemme. Men hvor mange kender egentlig Asta Nielsens karriere inden for stumfilm? Hvor mange har hørt om Elise Sørensens opfindelse af stomiposen – eller Fatima Alzahra’a Alatraktchis forskning i bakteriers indbyrdes hvisken?
Det kræver ikke nødvendigvis globalt kendte personer eller verdensomvæltende bedrifter at skrive en spændende biografi. Hos Forlaget Frø er der udkommet to glimrende eksempler på netop dette. Anne Sofie Allermann og Lea Letén lavede Carls fynske barndom om komponisten Carl Nielsens barndomsår på Fyn.
Og nu skal vi – efter en hulens lang klamamse! – endelig se på Anja Hitz, Sille Jensen og Clara Selina Bachs Du larmer!, der i anledning af hendes 100-års fødselsdag fortæller historien om musikpioneren og en af landets bedst bevarede hemmeligheder: Else Marie Pade.
Mor lærer Else Marie at spille på klaveret i stuen. Men det er kedeligt at spille på mors måde. Else Marie vil hellere spille de lyde, hun hører fra gaden. De sange, som stjernerne synger fra himlen. Den musik, hun har inden. – Det lyder jo helt fjollet, siger mor.
Den er fuldstændig mageløs!
Nu hvor du allerede er nået så langt uden, at jeg har nævnt noget konkret om bogen, kan jeg som tak for tålmodigheden give dig et lille praj: Den er fuldstændig mageløs!
Else Marie Pades liv og historie er ganske spektakulær, og Du larmer! er en rørende, bemyndigende og fandens cool beretning om en pige, der nægter at passe ind – og en kunstner, der hverken kan eller vil gå på kompromis med sit kunstneriske kald.
En Pippi Langstrømpe’sk rebelskhed møder en Beethoven’sk modstand mod kunstens regler og rammer.
Else Marie vokser op i et klassisk hjem med en mor, der vil lære hende at følge nodearket. Men Else Marie sanser og opfatter på en helt anden måde – nærmest synæstetisk. Hun er en spradebasse. Lærerne synes, hun er alt for fræk, de andre børn synes, hun er mærkelig, og hendes mor bliver drevet til vanvid af hendes musikalske udfoldelser.
De gængse kasser og mærkater passer hende ikke.
En klaverlærer smider nodearket væk og lærer hende at spille jazz. Det bliver en åbenbaring for Else Marie. Hendes musiklærer får endda Else Marie med i modstandsbevægelsen, da nazisterne besætter Danmark. Hun går med sprængstoffer i kurve og spytter på nazisterne.
Hun bliver fanget af Gestapo og anbragt i Frøslevlejren. Her begynder hun, i sit mørke fangerum, at ridse noder i væggen med et stykke metal – baseret på de lyde, hun hører fra sit fangenskab.
Da Danmark bliver befriet, dedikerer hun sit liv til musikken. Til at komponere, lege og opfinde nye lyde med nyt udstyr. Meget af hendes musik lyder da også overordentlig mærkeligt for sin tid.
Hvad hørte danskerne i 1960’erne? Grethe & Jørgen Ingemanns Dansevise, Gitte Hænnings Ta’ med ud å fisk, Otto Brandenburgs To lys på et bord, Four Jacks’ O, Marie, a vil hjem til dig, Keld Heicks Vi skal gå hånd i hånd og Ulla Pias Flower power tøj – alle klassikere, der fint repræsenterer den lyd, der dominerede i dét årti.
Så prøv lige at gøre ophold i læsningen her – og find Else Marie Pades Syv cirkler fra 1958 eller Etude fra 1962 – og hør engang. Det er jo helt galimatias!
Man kan måske godt forstå, hvis nogen dengang tænkte, at hun hørte til i en spændetrøje. Men det siger samtidig en del om, hvordan Else Maries hoved var skruet sammen.
Det er faktisk først efter årtusindskiftet, hvor elektroniske musikere som Thomas Knak og Bjørn Svin får øjnene op for Else Marie Pades kulturarv og remixer hendes kompositioner, at hun opnår det, man kan betegne som en bredere anerkendelse.
Og selv dét er måske en tilnærmelse.
Tilbage i 1960’erne nægtede radioen at spille hendes musik, og hun var tvunget til at ty til “kedelige ting” for at kunne betale sine regninger.
I bogen bliver det fortalt, så man får ondt i maven – hvordan det, for Else Marie, kun kan sammenlignes med et mørkt fangenskab hos Gestapo at være nødsaget til at lave det musik, de andre vil have. Av.
Heldigvis består den Pippi’ske rebel:
Selvom hun er en ældre dame, leger hun stadig: Hun samler på nipsenåle og fine klistermærker og fortæller uartige vittigheder. Hun laver også stadig musik, selvom meget få hører den. Hun kan ikke lade være.
Historien om Else Marie Pade er enestående, opsigtsvækkende og bevægende – og har fortjent en behørig formidling. Dét skulle jeg lige hilse at sige: Det er i dén grad tilfældet!
Ikke alene skriver Anja Hitz og Sille Jensen skarpsindigt og ind til benet med korte, præcise sætninger – det er også sjovt, nuanceret og poetisk.
Ikke alene skriver Anja Hitz og Sille Jensen skarpsindigt og ind til benet med korte, præcise sætninger – det er også sjovt, nuanceret og poetisk. En del fortælles, men langt mere anes og fornemmes mellem linjerne. De har også allieret sig med Clara Selina Bach, der her debuterer som billedbogsillustrator. Og det er nærmest ikke til at forstå. Her er en tegner, der insisterer på at gøre et uudsletteligt indtryk og bestå med udmærkelse. Hermed gjort!
Du larmer! er et visuelt overflødighedshorn af udtryk, teknikker, farver og detaljer.
Du larmer! er et visuelt overflødighedshorn af udtryk, teknikker, farver og detaljer. Hendes egen streg – simpel og udtryksfuld – blandes med malede flader, collageudklip fra gamle blade og magasiner samt groft udklippede konfettikarton-bidder, der illustrerer de mange lyde, der bimler og bamler for Else Maries indre øre hele bogen igennem.
Forestil dig Anna Margrethe Kjærgaards streg blandet med en beskeden udgave af Stian Holes særegne billedverden.
Og så er der en skærende kontrast i farverne: Alt det, som Else Marie synes er for korrekt, kedeligt eller ondt, er konsekvent farvet gråt, brunligt og mørkt – mens der er kolorit for alle pengene på alt det, hun synes er sjovt og spændende: lyde, maskiner, fis og ballade.
Et herligt dobbeltopslag viser Else Marie, der giver de udstoppede dyr i biologiskabet dukketøj på. Den sprudlende og farverige udklædningsfest på venstre side er den ultimative modpol til den grå-brunlige, kedelige lærer på højre side – og til de “ordentlige” elever, der peger nedladende på Else Marie, holdt i livløse sort-hvide farver.
Det er ikke særlig subtilt – men jeg forestiller mig heller ikke, at der var noget subtilt over Else Maries liv!
Åh, altså. Jeg kunne blive ved med at hive eksempler frem og forklare og beskrive, hvordan illustrationerne på den ene eller anden måde syder af overskud, gedigent håndværk og finesse – men den her anmeldelse er allerede blevet ganske lang.
Igen: tak for tålmodigheden.
Det er så tydeligt, at de tre bagkvinder har lagt alverdens tid og energi i at udarbejde denne vidunderlige fortælling og homage til et unikum af en kvinde og kunstner – og jeg vil ikke spise dem af med et bagatelliseret skriv.
Hermed ikke gjort!
