Det var Thomas Aquinas (1225 – 1274), italiensk filosof og teolog, der satte de syv dødssynder ind i den katolske kirke. De syv dødssynder, der tænkes at være et oprør mod Gud, er utugt, grådighed, fråds, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod. De modsvares af syv dyder: ydmyghed, kyskhed, velvilje, selvkontrol, tålmodighed, flid og gavmildhed.
Dyder og dødssynder er fortolket i billeder og tekst gennem tiden, og her i novellesamlingen Dødssynder. 7 korte historier har syv stærke danske forfatterstemmer fortolket dødssynderne i en ungdomskontekst, der for mange læsere vil være genkendelig.
Forfatterne er Martha Flyvholm Tode, Thomas Bugge, Jesper Wung-Sung, Sofie Riise Nors, Glenn Ringtved, Rasmus Helmann og Jonas Kleinschmidt. Sofie Riise Nors og Thomas Bugge har valgt tegneseriegenren, mens de øvrige skriver i prosa.
Jonas Kleinschmidts Det må godt gøre ondt har utugt som tema. Og det er en åbningsnovelle, der ikke lader noget ufortalt:
“Torsdag knepper jeg Cecilie. Og dagen efter knepper jeg hendes veninde. Det sker bare, jeg ander ikke, at de er veninder.”
Og så går jeg-personen, der åbenbart lever af øl, joints og ‘baner’ ud i festlivet og fortsætter sin utugtige fremfærd, hvor han først møder Sofie – og på vejen hjem er han forbi Maria. Novellen slutter:
“Jeg skal nok ødelægge det her, det ved jeg. Men lige nu føles det godt.”
Det er en hård novelle, hvor man nok skal overveje, hvorvidt den skal være på dagsordenen i danskundervisningen. Den vil være grænseoverskridende for nogle (en hel del, vil jeg tro) elever i overbygningen. Og for dansklæreren kan den også være lige lidt for utugtig.
En mere “danskundervisnings-venlig” novelle er Martha Flyvholm Todes Belphegor. Her er dødssynden dovenskab, og det er helt klart, at jeg-personen er doven. En doven gymnasieelev, der lader veninden Ida lave alt arbejdet, mens jeg-personen gamer natten lang, passer imaginære får og køer i et gamer-univers, hvor ulvene skal nedkæmpes. Ida, veninden, forsøger at få jeg-personen ud af dovenskaben:
“Tag dig nu bare sammen, og kom i gang. Jeg har lyst til at spørge hende hvorfor? Hvem er det egentlig, der har bestemt, at vi skal bruge vores ungdom på det her? Men Ida har igen rettet opmærksomheden mod computerskærmen. Jeg åbner TikTok og skriver Belphegor i søgefeltet.”
Og så går jeg-personen ind i et pyramidespil, mens gymnasiet og uddannelsen bliver sat på pause. Det ender ikke godt. Og det er det deprimerende i læsningen her: Det ender jo ikke godt. Dødssynderne er netop dødssynder.
Den eneste muntre (og den er faktisk sjov) tekst er Sofie Riise Nors’ tegneseriefortælling om misundelse. Her følger hovedpersonen Mohammed Salah på insta i et forsøg på at få lige så hakkede mavemuskler. Det lykkes ikke, men det er også ok.
Dødssynderne bliver fortolket her, og nok er de historiske og defineret for otte århundrede siden, men det er interessant at diskutere normer, fællesskab, værdigrundlag og idealer ud fra netop disse nyfortolkninger.
Hver novelle er på omkring ti smalle sider. Sproget er hos alle læsbart med mange dialoger. Begynd med Sofie Riise Nors’ tegneserie – så er samtalen i gang.
