Kim Fupz Aakeson har skrevet teksten til Den Dårlige Fe, og norske Kaia Dahle Nyhus har tegnet den utrolig triste, Dårlige Fe, der har små, sølle vinger, bor i et trist etagebyggeri og er sådan en fe, der passer sig selv. Det er trist:
“Den Dårlige Fe er tit i dårligt humør, jobbet er surt, folk er nemlig ret utaknemmelige når Den Dårlige Fe dukker op, de har selvfølgelig altid drømt om at møde en ægte fe, men det er Den Gode Fe de vil møde, de vil havde store ønsker og guldpaladset, og så kommer der bare en lille, sølle starut med en pind.”
Historien er fortalt med en ganske klassisk Fupz’sk, humoristisk tone, der giver Den Dårlige Fe et helt særligt liv. Fupz kan få enhver fortælling til at lyse, når han fortæller underspillet og med et humør, der også må kunne glæde selv en trist og dårlig fe. Og illustratoren Kaia Dahle Nyhus – prisbelønnet for mange norske udgivelser til børn – kan simpelthen tegne en dårlig fe, så den ser præcis så trist ud, som den føler sig. Og Albert, nabodrengen til Den Dårlige Fe, ser lige så undrende og ensom ud, som han formentlig føler sig.
Det bedste i verden er at have en ven, det er moralen her i bogen, og det er et fornøjeligt makkerpar, der her har begyndt et (forhåbentlig) længere samarbejde.
Husk: Alt her i livet behøver ikke være ekstraspændende, megasjovt og cool. Det kan også være helt i orden at være med til kedelige ting som at gynge, spiller lidt fodbold og købe nogle vingummier. Det vigtige er, at man har nogen at gøre det sammen med.
Det er en billedbog, der også er til glæde for den voksne oplæser. Målgruppen er fra de helt små og til de lidt større i første klasse.
