Hovedpersonerne i serien om Tariq og Ida er neurodivergente. Det betyder, at de f.eks. har ADHD, autisme eller ordblindhed, og der er ingen tvivl om, det forhold netop er omdrejningspunktet i seriens første del De sygeste rumvæsner.
”Prøv at give mig et A og et D og et H og et D, hvad siger det?”, griner hun. Jeg lukker øjnene for at koncentrere mig.
Tariq og Ida er gået sammen i bestræbelsen på at vinde en TikTok-konkurrence for alle skoler i Danmark. Præmien er en rejse for hele familien, og det vil udløse stor glæde i Tariqs familie, hvis han vinder, da de ikke har råd til sommerferie dette år. Ida minder Tariq om, at de med deres diagnoser jo har superkræfter, så oddsene er gode.
Det endelige resultat, en video om rumvæsner, vinder, og det er hermed bevist, at diverse diagnoser ikke er en hindring for succes. Det er naturligvis en sympatisk læresætning, men den kunne med fordel pakkes ind og ikke fremstår så tydelig, da bogen kommer til at være didaktiserede.
… på trods af humoren og genkendelsen forbliver historien en tematiserende fortælling om diagnoser.
Universet kender vi fra bøgerne om Iqbal Farooq. Begge serier er illustreret af Lars-Ole Nejstgaard, og slang humoren er på samme måde som i bøgerne om Iqbal Farooq et bærende element i denne serie, men på trods af humoren og genkendelsen forbliver historien en tematiserende fortælling om diagnoser. Derudover er målgruppen aldersmæssigt svær at få øje på. Tariq og Ida går i 6. klasse, men historien retter sig mere indholdsmæssigt mod et yngre publikum.
Bogen har afslutningsvist en side med citater fra børn og unge med ADHD og en side med hvad andre skal vide om ADHD.
”Du kan ikke se på mig, at jeg har ADHD og autisme. Jeg har gode og dårlige dage. Jeg har svært ved at være i skolen men kan godt lide at lære.”
Bogen vil måske fungere fint i en udredningssituation eller en snak i klassen om diagnoser, ligesom den også kan være et hurtiglæst positivt billede på at være diagnoseramt både for de involverede og deres omgivelser, men nogen kunstnerisk oplevelse … det er den ikke.
