Bogbotten anmelder

Da mor absolut skulle redde verden

janus-neumann.webp

Allerede på bogens forside får vi et indblik i dens konflikt. Mor vinker farvel iført soldateruniform, og tre børn står tilbage med et umiskendeligt udtryk af vrede, sorg og tristhed. Mor skal udsendes, og så kan det meget vel være, at hun er en helt. Det har ingen betydning for de efterladte børn, der reagerer kraftigt på mors beslutning.

Da mor absolut skulle redde verden er en fin fortælling om et scenarie, der er afstedkommet af en voksenbeslutning. Det kunne lige så godt være en flytning pga. jobskifte, en skilsmisse eller som i det her tilfælde en udsendelse. Børnene har ingen indflydelse, og illustrator Anya Winqvist og forfatter Turi Kjestine Meyhoff vil fortælle en historie, hvor det er ok at være vred og sorgfuld. Mor er i krig, og det er ikke godt. Slet ikke i et børneperspektiv.

Verdenen med børns øjne

Bogens styrke ligger netop i det, man i børnelitteraturen længe har kendt som det permanente børneperspektiv. Det faktum, at fortællesynsvinklen ligger udelukkende hos barnet og er tro mod barnets måde at se verdenen på. Et savn er et savn. Længere er den ikke.

Far gør ellers, hvad han kan for at være en god forælder, og det er han sådan set også. Han har to do-lister med legegrupper på køleskabet og en information om et arrangement for pårørende til udsendte soldater. Men de tre børn gør oprør og flytter ud i deres hule i haven. Far må tilkalde forstærkning, og regiment Farmor rykker ind. Det hjælper lidt med havehygge, og da efteråret kommer, rykker børnene indenfor, og en dag træder mor ind ad døren.

Forældres udsendelser til fremmede og farlige steder i verden er et vilkår for mange børn, når vi i Danmark har valgt den udenrigspolitiske linje, som vi har. Jeg oplever løbende som samfundsfagslærer at have elever, hvis forælder er soldat og har været eller er udsendt. Så bliver jeg uvægerligt mere påpasselig med, hvordan jeg omtaler krig i verdens brændpunkter. Undervisning må gerne få eleverne til at tænke over tingene, men den skal ikke overrumple og skræmme dem. Det er et årtier gammelt princip for samfundsfag og bør gælde al undervisning i folkeskolen. Vi skal ikke sende skræmte elever hjem fra skole. Det er der ikke megen læring i.

Helt med en pris

Denne bog bør komme ud på skolerne, så man kan formidle den til de børn, der kunne have glæde og gavn af den. De vil få en oplevelse af, at det er i orden, at de ikke altid forstår de voksnes beslutninger, og at det er helt i orden at blive vred og ked af det. Det er hverken skamfuldt eller forkert. Det er et vigtigt budskab for børn, hvis loyalitet overfor forældre, ellers strækker meget langt.

Bagerst i bogen findes faktisk en QR-kode til Veterancentrets hjemmeside, hvor man som barn kan søge hjælp, hvis far eller mor absolut skal ud at redde verden.

9788794064323
9788794064323
9788794064323

Da mor absolut skulle redde verden

Nye BOGANMELDELSER
9788702449235
9788702449235

Bogbotten anmelder

Thit og Suleima tager ud i det blå

cover-24657
cover-24657

Bogbotten anmelder

Møffe og jagten på det forsvundne vand

9788762746596
9788762746596

Bogbotten anmelder

Du store vide verden: Japan

9788727317724
9788727317724

Bogbotten anmelder

Sol over Tingbjerg

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER