Bogbotten anmelder

Bjørnekram og dragekløer

AF Susanna Martelin
Illustreret af Amanda Chanfreu
PÅ DANSK VED Lene Ewald Hesel
Portrætfoto af Betina Falsing

Bjørnekram og dragekløer er en realistisk lille roman om sorg, men på trods af realismens barske vilkår er den fortalt med eventyret poetiske fjerpen.

Jaanas mormor dør midt i et dejligt liv, og Jaanas mor kan kun ligge på sofaen, holdt nede af en dyne af sorg. Jaana og veninden Lina glæder sig vildt til sidste skoledag, hvor de skal optræde med at fortælle vittigheder for klassen. Men så dør mormor, og det sætter gang i en hel lille dannelsesrejse for Jaana, med Lina som den trofaste rejsefælle.

Rejsen fører dem ud i den vide verden inden for byens rammer med en afstikker til skoven. De skal finde Dragen, en gammel dame, der ofte sidder på en særlig bænk i byen. Dragen er utilregnelig, for hun har mistet sin lille familie i en bilulykke og er blevet skør, men det siges, at hun kan helbrede sorg, og Jaana vil have mor væk fra sofaen. Efter mange strabadser lykkes hele missionen, men den lille udviklingsrejse har løftet sløret for, at det ikke kun handler om mors sorg, men også om Jaanas.

Ilustration © Amanda Chanfreau og Straarup & Co.

Det er en eksistentiel roman om sorg og savn og rejsen igennem smertens alt for faste kram, men fortalt med eventyrets poetiske stemme.

Bjørnekram og dragekløer handler om mange ting – og så alligevel ikke. Det er en eksistentiel roman om sorg og savn og rejsen igennem smertens alt for faste kram, men fortalt med eventyrets poetiske stemme. Rejsen fører dem til heksen, som fører dem videre til skoven, forfulgt af Elløbehjulsbanden. En mystisk kat vandrer rundt i historien og binder ender sammen, og det ultimative venskab stilles på prøve – og vinder testen med manér.

”Ja, tænk, hvis vi turde vise vores reparationer.” Der kommer små røgskyer ud af Dragens næse og mund. ”Tænk, hvis vi turde vise vores uperfekte jeg., tænk, hvis vi lod alt dét vi har inden i os blomstre.”

Referencerne til eventyrene står i kø, og vores egen H.C. Andersen er med på turen, ligesom folkeeventyrene tager os i hånden med genkendelighed og struktur.

Det lille, fine værk taler til os alle, og derfor er historien oplagt til højtlæsning – og ikke knyttet til et bestemt formål.

Det lille, fine værk taler til os alle, og derfor er historien oplagt til højtlæsning – og ikke knyttet til et bestemt formål. Alle kommer til at miste, og alle kender et menneske, der har brug for en rejse med det formål at møde en heks. Læs den hjemme, læs den i slutningen af indskolingen og i begyndelsen af mellemtrinnet.

Bjørnekram og dragekløer er skrevet af Susanna Martelin og illustreret af Amanda Chanfreau. De sort-hvide illustrationer og teksten kompletterer hinanden i eventyrets poetiske hjemme-ude-hjemme-ramme. Hvert kapitel understreger tonen med en smuk vignette og en font, der sætter tanker i gang om pandekagehuse, slotte og drager. Eventyret fører os, i den genkendelige ramme, gennem sorgen og mod håbet.

Bjørnekram og dragekløer
Bjørnekram og dragekløer
Bjørnekram og dragekløer

Bjørnekram og dragekløer

Nye BOGANMELDELSER
cover-24651
cover-24651

Bogbotten anmelder

Farman og Supersonny

9788727316802
9788727316802

Bogbotten anmelder

Bent Isager-Nielsen fortæller om overvågning, afhøring og DNA-spor

9788776271824
9788776271824

Bogbotten anmelder

Selma gør det så godt hun kan

cover-24742
cover-24742

Bogbotten anmelder

Jeg flår dig i småstykker

Nyt på IBBY BLOGGEN
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Skærmbillede 2026-06-07 114952
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
strid og raaberg
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702458671
9788702458664