Bjørnekram og dragekløer er en realistisk lille roman om sorg, men på trods af realismens barske vilkår er den fortalt med eventyret poetiske fjerpen.
Jaanas mormor dør midt i et dejligt liv, og Jaanas mor kan kun ligge på sofaen, holdt nede af en dyne af sorg. Jaana og veninden Lina glæder sig vildt til sidste skoledag, hvor de skal optræde med at fortælle vittigheder for klassen. Men så dør mormor, og det sætter gang i en hel lille dannelsesrejse for Jaana, med Lina som den trofaste rejsefælle.
Rejsen fører dem ud i den vide verden inden for byens rammer med en afstikker til skoven. De skal finde Dragen, en gammel dame, der ofte sidder på en særlig bænk i byen. Dragen er utilregnelig, for hun har mistet sin lille familie i en bilulykke og er blevet skør, men det siges, at hun kan helbrede sorg, og Jaana vil have mor væk fra sofaen. Efter mange strabadser lykkes hele missionen, men den lille udviklingsrejse har løftet sløret for, at det ikke kun handler om mors sorg, men også om Jaanas.
Det er en eksistentiel roman om sorg og savn og rejsen igennem smertens alt for faste kram, men fortalt med eventyrets poetiske stemme.
Bjørnekram og dragekløer handler om mange ting – og så alligevel ikke. Det er en eksistentiel roman om sorg og savn og rejsen igennem smertens alt for faste kram, men fortalt med eventyrets poetiske stemme. Rejsen fører dem til heksen, som fører dem videre til skoven, forfulgt af Elløbehjulsbanden. En mystisk kat vandrer rundt i historien og binder ender sammen, og det ultimative venskab stilles på prøve – og vinder testen med manér.
”Ja, tænk, hvis vi turde vise vores reparationer.” Der kommer små røgskyer ud af Dragens næse og mund. ”Tænk, hvis vi turde vise vores uperfekte jeg., tænk, hvis vi lod alt dét vi har inden i os blomstre.”
Referencerne til eventyrene står i kø, og vores egen H.C. Andersen er med på turen, ligesom folkeeventyrene tager os i hånden med genkendelighed og struktur.
Det lille, fine værk taler til os alle, og derfor er historien oplagt til højtlæsning – og ikke knyttet til et bestemt formål.
Det lille, fine værk taler til os alle, og derfor er historien oplagt til højtlæsning – og ikke knyttet til et bestemt formål. Alle kommer til at miste, og alle kender et menneske, der har brug for en rejse med det formål at møde en heks. Læs den hjemme, læs den i slutningen af indskolingen og i begyndelsen af mellemtrinnet.
Bjørnekram og dragekløer er skrevet af Susanna Martelin og illustreret af Amanda Chanfreau. De sort-hvide illustrationer og teksten kompletterer hinanden i eventyrets poetiske hjemme-ude-hjemme-ramme. Hvert kapitel understreger tonen med en smuk vignette og en font, der sætter tanker i gang om pandekagehuse, slotte og drager. Eventyret fører os, i den genkendelige ramme, gennem sorgen og mod håbet.
